Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBeovision Contour er Bang & Olufsens første 48" OLED TV - FlatpanelsDK

Beovision Contour er Bang & Olufsens første 48" OLED TV

19 Nov 2020 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen udvider i dag sin TV-portefølje med Beovision Contour, som er et 48-tommer 4K OLED TV med indbygget lydteknologi kendt fra Stage-soundbaren.

OLED TV med seneste teknologi

"Lyd er mere end halvdelen af billedet". Det er fundamentet under Bang & Olufsens filosofi for Beovision-serien. Særligt i små skærmformater slækkes der ofte på billed- og lydkvalitet. Det skal Beovision Contour ændre på, lyder det. - "Vi er begejstrede for at kunne lancere Beovision Contour; en skærmoplevelse, hvor der ikke er gået på kompromis med kvalitet eller designæstetik på trods af størrelsen. Vores kunder fortæller os, at de ønsker en lille skærmløsning med fleksible muligheder for placering, og bygget efter højeste standarder for ydeevne og design. Derfor har vi skabt Beovision Contour," siger Christoffer Østergaard Poulsen, SVP for Product Management, B&O.

B&O Beovision Contour

Beovision Contour er Bang & Olufsens første 48-tommer OLED TV. Samarbejdet med LG fortsætter og Contour er konkret baseret på LG CX-modellen, bekræfter selskabet over for Flatpanels. Det indebærer, at 4K TV'et kommer med nyeste videosystemer såsom HDMI 2.1 og Dolby Vision IQ – systemer som ikke mange andre TV-producenter kan tilbyde. Læs også: De nye TV-produkter fra B&O: Det handler om lyd og design Bang & Olufsen går så langt som til at proklamere, at "Beovision Contour er uden sidestykke, når det kommer til realistisk farvegengivelse og absolutte sortniveauer". Det er samtidig en markant opgradering ift. selskabets hidtidige 48-tommer skærm, Beovision Horizon. Foruden B&O tilbyder LG, Sony og Philips 48-tommer OLED TV.

B&O Beovision Contour

Lyden fra Stage

På lyddelen har man taget teknologien fra Stage og fundet plads til den under OLED-skærmen i Contour. Det giver et kraftfuldt 3-kanals lydsystem med blandt andet fire 4-tommer basenheder. Der er i alt 11 enheder med hver deres fortstærker. Lydsystemet er velegnet til både TV-lyd og musik, hvor sidstnævnte kan afspilles via AirPlay 2, Chromecast, Beolink, Bluetooth, line-in, Tunein, Deezer, Qplay samt diverse musik-apps, der findes på webOS-platformen i TV'et. De tre førstnævnte systemer giver mulighed for at udvide musik til multirum sammen med andre kompatible højttalere. Der understøttes Dolby Atmos, om end enhederne ikke sender lyd mod loftet eller vægge. Modsat B&O's større TV-modeller, findes der ikke mulighed for at udvide lyden fra Beovision Contour via Powerlink eller WiSA. Selskabet har i stedet fokuseret på at skabe et TV, der kan stå alene.

B&O Beovision Contour

Beovision Contour kan stå på gulv og TV-møbel, eller hænge på væg. Foto: B&O

Fleksibelt TV-design

Beovision Contour er designet i samarbejde med Torsten Valeur, med udgangpunkt i at skabe et tidsløst design. Den kan stå på gulvet eller et TV-møbel. Den kan også hænge på væggen. - "Beovision Contour er en alt-i-én biograf- og musikoplevelse i en integreret enhed, som giver dig frihed til at bruge den som primær eller sekundær skærm, afhængigt af størrelsen af dit hjem. Beovision Contour kan placeres hvor som helst, hvad enten det er i køkkenet, soveværelset eller stuen, placeret på gulvet, væggen eller bordet." Contour findes med tre typer rammer; sølv aluminium, guldtonet aluminium og sort aluminium. Til at supplere rammerne findes gulvstande i samme farver. Gulvstanden kan manuelt drejes 180 grader til hver side, mens vægbeslaget kan drejes 40 grader til hver side. Disse dele bearbejdes på selskabets Fabrik 5 i Struer. Der findes desuden flere typer højttalercover; lyst egetræ, mørkt egetræ og stof. Kabler er skjult bag et cover på bagsiden, så TV'et også kan stå frit i rummet. Det giver fleksible indretnings- og integrationsmuligheder, mener B&O. Det hele kan styres med fjernbetjeningen Beoremote One. Beovision Contour lanceres i Danmark og Europa i denne måned og udrulles globalt fra februar 2021. Med vægbeslag koster den 40.000 kroner og med gulvstand koster den 42.400 kroner. Gulvstanden kan købes særskilt for 7.600 kroner.

Beovision Contour - specifikationer & priser

Flatpanels

B&O Beovision Contour

B&O Beovision Contour

B&O Beovision Contour

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs nye OLED-monitorer er landet i Danmark

24 May 2024 |

Samsung fremviser første QD-LED (NanoLED) skærm

24 May 2024 |

Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm.

23 May 2024 |

DRs nye nyhedskanal kommer på kabel-tv

23 May 2024 |

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |