Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips afslører 48-65" OLED935 med 4K, B&W-lyd og Ambilight 4 - FlatpanelsDK

Philips afslører 48-65" OLED935 med 4K, B&W-lyd og Ambilight 4

01 Sep 2020 | Rasmus Larsen |

Philips har i dag løftet sløret for et nyt flagskibs OLED TV med 4K-opløsning, HDR og B&W-højttalere. OLED935 markerer samtidig lanceringen af selskabets første 48-tommer OLED.

Et nyt flagskibs OLED

OLED935 er det mest avancerede Philips TV hidtil. For at bakke op om budskabet peger selskabet på den nye 'AI' P5 videoprocessor, som anvender et neuralt netværk til at behandle billedet – en form for adaptiv 'Dynamisk' profil. Vil man hellere følge Hollywoods retningslinjer, så kan man vælge Filmmaker Mode, som OLED935 for første gang tilbyder på et Philips TV. Det er samtidig første Philips OLED TV i 48 tommer. Ligesom LG og Sonys varianter, så er er der tale om et kompromisløst 48-tommer TV, som byder på samme avancerede billed- og lydteknologier, som man finder i de større 55- og 65-tommer udgaver af OLED935.

Philips OLED935

Lanceringen markerer tilbagekomsten af 4-sidet Ambilight. Det er bestemt ikke det første Philips TV, som kan projicere stemningslyset op på alle sider af billedet, men selskabet har tilbudt den 4-sidede version lidt on-off – oftere har vi set dem anvende 3-sidet Ambilight af hensyn til TV'ets fod. Med OLED935 er højttaleren rykket lidt længere ud mod seeren. Ambilight kan i øvrigt udvides til stuen via Philips Hue-lamperne samt via selskabets nye soundbarer.

Philips OLED935

B&W-lyd med Atmos

Et andet fokusområde har været lyden, fortæller Philips. Skærmen er udstyret med et 3.1.2-kanals 70W højttalersystem udviklet af britiske Bowers & Wilkins. Det har en diskant-enhed placeret midtfor for at sikre klar tale samt loft-vendte enheder til lofteffekter med Dolby Atmos. En anden nyhed på lyddelen er DTS Play-Fi, som er et trådløst lydsystem, hvor brugeren kan forbinde kompatible højttalere trådløst i op til 5.1 surround sound. DTS Play-Fi er samtidig et system til multirum-lyd, altså musik i flere rum samtidig.

Philips OLED935

Android indeni

Ligesom andre Philips OLED TV, så byder OLED935 på 4K-opløsning og multi-HDR support (HDR10, HDR10+, HLG og Dolby Vision). Skærmen leveres med selskabets nye læderindbundne fjernbetjening med bagbelyste knapper. Læs også: Oversigt: Philips 2020 TV Det drives af Googles Android TV-platform og en MediaTek-chip med 16GB lagerplads. I og med, at der er tale om Android TV, så kan brugeren downloade apps og spil fra Google Play-butikken. Man kan desuden overføre medieindhold fra en mobiltelefon via indbygget Chromecast. Og ulig mange konkurerrende Smart TV-platforme så modtager Android TV rent faktisk regelmæssige, om end forsinkede, opdateringer. Hvad OLED935 ikke byder på er HDMI 2.1. Ud over en enkelt valgfri HDMI 2.1-funktion i form af ALLM (Auto Low Latency Mode), som automatisk sætter TV'et i Game-profil når et spil startes, så er der ingen HDMI 2.1-porte eller funktioner. Brugere som planlægger at investere i PlayStation 5 eller Xbox Series X konsollerne vil givetvis se det som en begrænsning. Omvendt spiller det ikke på nuværende tidspunkt ingen rolle for filmelskere. Philips har dog stadig ny teknologi til gamere i form af et anti burn-in system til de lange stunder foran konsollen eller PC'en. - "The new Intelligent Dual Engine version of the processing suit also has the additional power to offer a unique anti-burn-in solution that uses an advanced logo detection function to monitor a grid of 32,400 zones, to very accurately detect static content and gradually reduce the intensity of its local light output and avoid burn‐in – and without compromising the output of other parts of the screen," lyder det fra selskabet. "Philips TV’s new system removes the anti-burn problem for 95% of static images, including logos and gaming content." Hvad ellers? Design. Selskabet ynder at fremhæve sit europæiske ophav og at der bruges kvalitetsmaterialer i TV-design fremfor plastik, der imiterer andre typer materialer. Det er et premium-TV med et premium-look; metal, stof, læder. OLED935 er en ny high-end model, så den skal ud og konkurrere med high-end OLED TV fra konkurrerende mærker. Det omfatter bl.a. LGs 'Gallery' GX med slank profil samt Panasonics HZ2000 med et mere lysstærkt OLED-panel. Philips OLED935 lanceres i 48- (oktober), 55- og 65-tommer som 48OLED935, 55OLED935 og 65OLED935. Danske vejledende priser og yderligere information findes nedenfor.

Philips OLED935 - specifikationer

Flatpanels

Filmmaker Mode, Pure & Movie - FAQ

Med Philips' egne ord: Philips TV continues to be one of very few manufacturers to offer support for all of the current HDR formats with the new enhanced P5 AI processor offering better overall HDR performance including for HLG and both HDR10 & HDR10+ sources while also improving Dolby Vision encoded dynamic HDR content using the special “Dolby Bright mode”. The 4th Gen P5 processor can also accurately follow and map the Maximum Content Light Level (MAX CLL) in the HDR10 metadata through the full range from 1000nits to 4000nits. The new software also includes Film Maker Mode (FMM) which will automatically detect encoded content and will offer the viewer the option to select the mode or leave the set with its current settings. Philips TV has also included the option of two new motion modes – Pure Cinema mode and a new version of Movie mode. Pure Cinema mode disables frame-rate conversion while keeping frame re‐ordering active. So, a 24p movie encapsulated as a 3:2 cadence 60Hz signal will be re‐ordered into a 5:5 cadence 120Hz signal. In the new Movie mode, a small amount of de‐judder remains active, working in combination with the ‘de‐blur’ feature, to counter the inherent blur of sample‐and‐hold display technologies such as OLED but, essentially for movie-purists and sports fans, without the visible artefacts or ‘soap opera’ effects. This setting is ideal for movie‐purists and sports lovers.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |