Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOversigt: Philips 2020 TV - FlatpanelsDK

Oversigt: Philips 2020 TV

23 Apr 2020 | Flatpanels (@flatpanelsdk) |

Philips vil i 2020 have et omfattende modelprogram bestående af OLED og LCD TV med 4K-opløsning, HDR, Android TV og naturligvis Ambilight. OLED-modellerne bliver de første med selskabets 'AI' videoprocessor. Flatpanels giver dig overblik over Philips 2020 TV.

Fra i år skabes modeloversigterne baseret på data i TV-databasen. Det vil sige, at oversigten automatisk opdateres i takt med, at TV-databasen opdateres. Du kan sammenligne modelserier ved at klikke på . Du kan desuden klikke videre til produktsiden i TV-databasen for at læse mere om det pågældende TV. For at sammenligne TV fra forskellige producenter, gå da til TV-databasens hovedside.

Philips 2020 TV

TP Vision, der i dag står bag Philips TV i Europa, har pustet nyt liv i det traditionsrige TV-mærke og 2020 skal stå i Ambilights tegn, lød det fra selskabet i januar. Når købere først har haft Ambilight inde i stuen, så er sandsynligheden for, atde køber Philips TV igen næste gang høj, fortalte selskabet. 3-sidet Ambilight vil i år være at finde i alle modeller fra PUS7805 og op - sandsynligvis flere senere på året. Systemet til stemningslys har henover årene fået flere nye funktioner. Foruden det dynamiske lys, det matcher farverne på skærmen, kan Ambilight indstilles til at afgive et statisk hvidt lys (bias-lys) på bagvæggen bag TV'et. Ambilight kan også udvides gennem Philips Hue og er i øvrigt kompatibelt med Spotify og spil-tilstand. Selskabet antydede, at der i år lanceres et slags "prøv før du bestemmer dig" program, men de nærmere detaljer kendes ikke endnu.
 Philips 2020 OLED TV
Første 'AI' videoprocessor fra Philips
OLED-teknologien har været nøglen til at få Philips tilbage i storform i Europa. Selskabet har annonceret nye 8-serie OLED-modeller (OLED805, OLED855, OLED865), som bliver det første der tager en 'AI' videoprocessor i brug til at skrue på skarphed, farver og lysstyrke. Du kan høre mere om, hvordan systemet fungerer i videoen herunder, hvor Philips også kommer ind på fremtidsplanerne for 8K TV.
8-serien af OLED TV kommer i 55 og 65 tommer, men selskabet siger, at der lanceres både mindre (48 tommer) og større (77+ tommer) OLED-modeller i den kommende tid. Der er i årets program flere tilbagevendende temaer. Philips er fortsat en af Googles tætte partnere på Android TV, selvom man i senere år har indkørt egen Saphi-platform i nogle af de mere prisvenlige modelserier.

Philips 2020 TV

I år vil skærmene komme med Android version 9 præinstalleret. Philips forventer at give en udmelding om Android 10 og Google Stadia på IFA-messen i september. Android TV-platformen giver adgang til Google Play-butikken, hvorfra man kan downloade TV-optimerede apps. Det dækker også over Disney+, som lanceres i Danmark i sommeren 2020. Som del af Android TV får man indbygget Chromecast og stemmestyring via Google Assistant. Apple TV+ er ikke understøttet på Android TV (heller ikke via Chromecast) på nuværende tidspunkt.
Andre tilbagevendende temaer er samarbejdet med Bowers & Wilkins på TV-lyd og samarbejdet med Dolby om support af Dolby Vision og Atmos. I 2020 vil B&W-højttalere være at finde i 9-serie LCD TV og vi forventer også at se dem i de OLED-modelserier, der lanceres i andet halvår. 8-serien af OLED har ikke B&W-højttalere, men der peges på, at højttalerne (2.1-kanals med 50W effekt) stadig yder over gennemsnittet. Dolby Vision og Atmos er understøttet i alle modeller i første halvår 2020, men man skal generelt lidt op i skærm skærm- eller lydhardware for at få den gode HDR-oplevelse og højttalerenheder til Atmos. Philips er fortsat et af de få TV-mærker - sammen med Panasonic - som har bred understøttelse af HDR-videoformater, navnlig HDR10, HDR10+, HLG og Dolby Vision. Det sikrer bred kompatibilitet med de forskellige afspillere og kilder. Læs også: Første indtryk: Philips 2020 OLED og LCD TV En nyhed i 2020 er en redesignet fjernbetjening med bagbelyste knapper samt læder på bagside og sider. Den leveres i enten sort eller hvid afhængigt af farven på TV'ets ramme.

Philips 2020 TV fjernbetjening

Årets skærme vil ikke være udstyret med HDMI 2.1 porte. Selskabet argumenterer, at HDMI 2.1 ikke findes i nogle afspillere og når de begynder for alvor at lande på markedet, så vil man lancere TV med HDMI 2.1. Der tilbydes en enkelt valgfri HDMI 2.1 funktion, som fungerer på HDMI 2.0 porte. Det er ALLM (Auto Low Latency Mode), som sikrer, at TV'et automatisk kan skifte til spil-tilstand. Apropos fremtiden så Philips bekræfter overfor Flatpanels, at man vil støtte op om det nye videoformat AV1, når tiden er moden. På CES-messen i januar 2020 blev Philips bekræftet som partner på Hollywoods Filmmaker Mode. De nye modeller for første halvår vil ikke byde på Filmmaker Mode. Det er planlagt som en 2021-funktion, lyder det, men det er muligt, at man når det i andet halvår. Mere information om dette vil følge senere.
Philips 2020 TV
De nye TV har naturligvis også indbyggede tunere til kabel-tv, parabol-tv og antenne-tv. Der er i øvrigt WiFi og Bluetooth i skærmene. Vi modtager snart vejledende priser for 2020-modeller. Af oversigterne nedenfor fremgår også aktuel købspris, når skærmene er klar i handlen. Oversigten opdateres året ud i takt med, at Philips præsenterer og lancerer yderligere 2020-modeller. Du kan genkende 2020-modellerne ved at modelnavnet afsluttes med ’5’, så f.eks. en 8000-serie fra 2018 kan hedde PUS850. Kort opridset: xxx5 = 2020, xxx4 = 2019, xxx3 = 2018, xxx2 = 2017, xxx1 = 2016, xxx0 = 2015, xxx9 = 2014, xxx8 = 2013.

Oversigt

Sammenlign

Vælg op til 5 TV fra listen (vandret scroll på små skærme) ved at trykke på . Fjern TV fra sammenligningen ved at trykke på 'x' eller tryk på 'Nulstil' for at fjerne alle TV.


Sammenlign med TV fra andre producenter: Gå til hele TV-databasen





Flere overbliksartikler

TCL 2020 TV

Oversigt: TCL 2020 TV

15 May 2020 | Flatpanels |
Philips 2020 TV

Oversigt: Philips 2020 TV

23 Apr 2020 | Flatpanels |
LG 2020 TV

Oversigt: LG 2020 TV

02 Apr 2020 | Flatpanels |
Samsung 2020 TV

Oversigt: Samsung 2020 TV

30 Mar 2020 | Flatpanels |