Årets nye LCD-modeller fra Philips er begyndt at lande i danske butikker. Det er med Ambilight, 4K-opløsning og DTS Play-Fi. De kører enten Android eller Saphi.
2020 LCD TV fra Philips
Med programmet for 2020 finder man Ambilight fra PUS7805 og opefter. Android TV findes fra PUS8505 og opefter. Modeller herunder kører selskabets egen Saphi-platform, der har et andet udvalg af apps.
De nye LCD-modeller, som lanceres i disse uger, skal ud og blande sig i mellemklassen. Sidste års 'The One' lanceres i en opgraderet udgave. Den giver alle de funktioner, som den brede købergruppe har brug for, mener Philips.

En nyhed i år er DTS Play-Fi (fra PUS8505 og op), som gør det muligt trådløst at forbinde TV til kompatible højttalere i hjemmet samt lade Philips TV indgå i DTS-multirum. Herudover kan brugeren trække Dolby Atmos-lyd ned fra bl.a. Netflix, så det kan sendes videre til en kablet soundbar eller receiver.
Læs også: Oversigt: Philips 2020 TV
Blandt de nye modeller findes PUS9005, som reintroducerer 4-sidet Ambilight så stemningslyset når hele vejen rundt om billedet. Ambilight kan i øvrigt kobles op på Philips Hue, så effekten udvides til stuen. Der er også spil- og musik-funktioner i Ambilight.

Flere 9-serier på vej
Philips forholder sig indtil videre afventende mht. 8K TV, hvorfor de nye modeller over en bred kam byder på 4K-opløsning. Kun den allerbilligste PFS6805 har Full HD-opløsning og generelt er det ved at være slut med HD-skærme fra de store TV-producenter.
De nye 9-serier med LCD-teknologi og lyd fra Bowers & Wilkins må vi vente lidt længere på. Vi regner med at få en opdatering på planerne i starten af september, hvor IFA-messen normalt ville blive afholdt. Her vil Philips desuden præsentere nye OLED-modeller.
2020 LCD fra Philips er på vej ud i de danske butikker i disse uger. PUS8505 og PUS9005 står til at komme i august. Danske priser og yderligere information kan findes i tabellen herunder.
Philips 2020 LCD TV - priser & forhandlere
Flatpanels