Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNvidia udruller GeForce Now til Android TV - FlatpanelsDK

Nvidia udruller GeForce Now til Android TV

11 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

GeForce Now er ikke længere forbeholdt Shield-boksen. Streamingtjenesten til spil kan nu installeres i beta på visse Android TV. Bredere support følger senere på året.

GeForce Now til Android TV

Nvidias spiltjeneste, GeForce Now, lader brugeren streame PC-spil købt i eksisterende butikker, eksempelvis Steam, over internettet til en TV- eller mobilskærm. TV-support har hidtil været forbeholdt selskabets egen Shield-boks. Nogle brugere har haft held med at sideloade GeForce Now på Android TV-enheder fra andre producenter, men med senere opdatering af app'en er Nvidia nu begyndt at udrulle officiel support. Selskabet siger, at app'en til at starte med er i beta. Bredere support følger senere på året. - "Our latest update adds beta support for Android TV devices. Nvidia recommends Shield TV with the Nvidia Games app for the best GeForce Now experience on a TV. Shield TV provides the lowest latency and highest quality on TVs. Other Android TV devices have not been optimized and experiences may vary," skriver Nvidia.

GeForce Now Android TV

I skrivende stund har vi et Sony Android TV angivet som en kompatibel enhed. 9to5Google skriver, at der kræves en Android TV-enhed med Android 5.0 eller højere, mindst 2GB RAM samt OpenGL ES 3.2. Læs også: Test: Nvidia Shield (2019) Ved at udrulle GeForce Now til flere Android TV-enheder, mister Shield en af sine unikke funktioner. På den anden side vil Nvidia kunne tiltrække brugere til sin streamingtjenester før Google lancerer Stadia til Android TV. - Kilde: Nvidia via 9to5Google

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LG Display starter produktion af første RGB-stribe OLED

30 May 2026 |

Nyt QD-OLED panel kombinerer 4K, 360Hz og RGB-stribe pixels

30 May 2026 |

Hvorfor SQD-miniLED er bedre end RGB LED, ifølge TCL

29 May 2026 |

Canvas præsenterer ny endnu mere kraftfuld TV-højttaler

29 May 2026 |

Mumitroldene flytter ind i Samsung TV

28 May 2026 |

Alle Dolby Vision 2 TV-skærme kræver softwareopdatering

28 May 2026 |