Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Nvidia Shield (2019) - FlatpanelsDK

Test: Nvidia Shield (2019)

|


Nvidia lancerede i slutningen af 2019 en ny generation af Shield TV-boksen. Den var længe ventet efter Nvidia længe havde undladt at opfriske hardwaren i den boks, der af mange betragtes som den bedste Android TV-enhed på markedet. Android TV-styresystemet er det samme som i Sony, Philips, TCL og Sharp TV, men Nvidia har lagt langt kraftigere hardware under motorhjelmen og bygget spil-komponenter ovenpå, herunder GeForce Now-tjenesten.

Hvad kan Shield TV anno 2019? Er det den fusion af medieboks og spilkonsol, som Nvidia lovede i 2015? Vi har testet Nvidia Shield i den mere prisvenlige rør-udgave (med 8GB lagerplads).


Pris og forhandler:

8GB
16GB

Nvidia Shield 2019 - specifikationer

4K Ultra HD opløsning
HDR: HDR10 & Dolby Vision
(HxBxD)4 x 4 x 16.5 cm
0,137 kg
HDMI (1x 2.0b)
Ethernet (Gigabit)
microSD-kortlæser
Tegra X1+
8GB (16GB i Pro-udgave)
Dolby Atmos, Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus
DTS:X (passthrough), DTS-HD (passthrough)
WiFi (2.4 & 5GHz – n + ac standard + MIMO)
Bluetooth 5.0 LE
MPEG2
MPEG4
HEVC
VP9-1
Android TV 9.0 (Pie)
Chromecast indbygget
GeForce Now
Nvidia Remote
Bluetooth-spilcontrollere
Nvidia Remote
Strømkabel
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online

Første indtryk

Vi anmeldte den original Nvidia Shield i 2015. Dengang var der tale om en mere regulær boks-form. Den kan du stadig finde, hvis du vælger Pro-udgaven af Nvidia Shield 2019, men standard-versionen har nu form som et rør, der er nogenlunde lige så langt som den fjernbetjening, der medfølger. Det er en spøjs konstruktion, som ikke bliver mindre spøjs af, at strømstikket tilsluttes den ene ende og HDMI-kablet den anden. Du ender med en opsætning, der er så lang, at den bliver rimelig uregerlig, samtidig med, at den optager langt mere plads end man umiddelbart ville tro. Der er i røret indbygget 8GB lagerplads, hvoraf en god portion allerede er optaget af styresystemet og Nvidias egne apps. Lagerpladsen kan udvides via et microSD-kort. Der er også en Ethernet-port til kablet internet, WiFi 5 (ac) samt Bluetooth 5.0 LE, hvilket er et skridt op fra den originale Shield. Ønsker man USB-porte så skal man op i Pro-udgaven. Der er således blevet taget og givet lidt. HDMI-forbindelsen er HDMI 2.0b - altså ingen HDMI 2.1 i denne omgang. Det kommer vi tilbage til senere. I kassen finder man også en ny fjernbetjening (hvilken vi vender tilbage til om lidt) og det er i den forbindelse interessant at notere sig, at det signalerer et strategiskifte fra Nvidia. Det har som sådan været undervejs lige siden lanceringen af den første boks i 2015. Dengang lå der nemlig ingen fjernbetjening i kassen, men i stedet Nvidias egen spilcontroller. Fra at satse primært på at skabe en spilkonsol, har Nvidia lagt sig fast på, at Shield TV først og fremmest er en medieboks.

Nvidia Shield 2019

Brugerflade & features

Opsætningen af Nvidia Shield er blevet lettere med tiden, primært som konsekvens af, at Google har strømlinet opsætningsprocessen i Android TV-styresystemet. Du kan nu logge ind ved hjælp af en app til smartphone, så du ikke skal fedte med tasturet på TV-skærmen. I løbet af processen skal man godkende diverse privatlivskrænkende klausuler, men det er betingelsen ved at knytte et produkt op på Googles platform. Opsætningen kunne dog godt strømlines yderligere og den matcher ikke opsætningen af Apple TV, hvor man blot lægger sin iPhone ovenpå boksen og bruger bluetooth-baseret lokalisering til at verificere login og komme i gang. Et sådan system er sværere i et Android-økosystem, hvor Apple ikke tillader, at en Android-enhed trækker data på denne måde fra en iPhone og hvor et virvar af Android-telefoner på forskellige OS-versioner og hardware kan give udfordringer med kompatibilitet. Efter opsætning måtte vi opdatere Shield, dernæst fjernbetjening-firmware og dernæst apps. Det kunne godt strømlines og gøres i baggrunden under den indledende opsætning. Nuvel, Nvidia Shield kan opsættes af de fleste IT-kyndige - men nok ikke din mormor.

Nvidia Shield 2019

At tale om brugerfladen og brugeroplevelsen af Nvidia Shield er i høj grad en diskussion af Googles 'Android TV', hvilket versionen af Android til TV-enheder ordret hedder. Idet Nvidia er en "ren" Android TV-enhed, dvs. uden tunere ligesom i Sony, Philips, TCL og Sharp TV samt set-top-bokse som dem fra Canal Digital og Stofa, så har den også den "rene" Android TV-brugerflade. Nvidia må ikke ændre på den. Deres beføjelser strækker sig til at måtte indlæse egne apps fra start, modsat f.eks. Canal Digital som er broadcaster og derfor må lægge egen brugerflade ovenpå. Tv-producenter som Sony må ikke ændre Android TV på app-delen, men de må gerne ændre på tunerdelen, altså tv-kanaler. Så altså; brugerfladen på Nvidia Shield er dikteret af brugerfladen i Android TV-styresystemet. Derfor ser den ens ud uanset om du vælger Nvidia Shield, Xiaomi Mi Box og langt hen af vejen Android TV fra Sony, Philips osv.

Nvidia Shield 2019

Siden den original Nvidia Shield fra 2015 har Google introduceret en redesignet brugerflade opbygget om indholdsrække på hovedskærmen. Netflix eller YouTube kan f.eks. have egen indholdsrække, hvori der kan fremhæves indhold. Det er en ændring fra det oprindelige koncept, hvor ikoner på hovedskærmen i stedet var apps, bortset den øverste anbefalingsrække, der dog aldrig rigtig kom til sin ret. Vi kan her på redaktionen godt lide ændringen, men udfordringen er, at ikke alle apps - særligt ikke danske og nordiske - understøtter muligheden for at indhold trækkes ud i indholdsrækker. Disse apps kan i stedet lægges øverst under favoritter. Så man er begrænset på den front. Nvidia Shield 2015 kører nu også på denne nye brugerflade fordi den har modtaget kontinuerlige Android/Nvidia-opdateringer siden lancering. Det er efterhånden en flot historik, hvor man har bevæget sig fra Android 5 (Lollipop) til 9 (Pie), hvilket svarer til historikken på tvOS til Apple TV. Det eneste man kunne ønske sig er, at nye Android-opdateringer kom endnu hurtigere. Selv en "ren" Android TV-enhed som Nvidia Shield modtager Android-opdatering med stor forsinkelse. Google frigiver i år Android 11, men Android 10 (frigivet til TV i december 2019) er endnu ikke nået ud på Shield. Mere bekymrende er det måske, at seneste sikkerhedspatch til Android på Nvidia Shield er fra december 2019 - Sony Android TV har f.eks. nyere sikkerhedsopdateringer. Overordnet set fin rytme fra Nvidia, men dog med plads til forbedring. På TV-fronten er Android 10 bl.a. påkrævet for AV1-videodekodning samt OS-understøttelse af spilcontrollere som Sonys DualShock 4, Microsofts Xbox controller og sågar Nintendos Switch Pro controller. Det er dog muligt allerede nu at parre mange controllere via Nvidias egne drivere.
Man kan ikke tale om brugeroplevelsen i en medieboks uden at tale om fjernbetjeningen og på dette punkt har Nvidia virkelig oppet sig med 2019-udgaven. Fjernbetjeningen i trekant-form og sort plastisk føles billig, men ligger godt i hånden. Det er på funktionalitetsområdet, at man bliver begejstret. Den er Bluetooth-baseret, så du ikke skal pege mod TV'et. Det virker trivielt her i 2020, men mange TV-fjernbetjeninger er stadig baseret på retningsfølsom infrarød. Det nye ligger i, at Nvidia langt hen af vejen har matchet den styring, som gør fjernbetjeningen til Apple TV så elegant. Det vil sige via HDMI CEC-systemet kan en tilsluttet TV-skærm tændes og slukkes med Nvidias fjernbetjening, som nu har en dedikeret tænd/sluk knap. Man kan herudover manuelt opsætte styring af lydsstyrke på TV fra en undermenu i Shield. Det burde nok være sket automatisk - det sker automatisk på Apple TV - men fra undermenuen registrerede Nvidia Shield selv, at den var tilsluttet et LG TV og efter accept fungerede lydsstyrke-regulering uden videre. Dette system falder tilbage på infrarød, som Nvidias fjernbetjening også er udstyret med, og det kræver således, at du peger fjernbetjening mod TV'et, når lydsstyrken skal reguleres. Med andre ord har Nvidias fjernbetjening lært LGs - eller et andet mærke - infrarøde kommandoer. Herefter fungerer det glidende nemt og man kan reelt lægge TV'ets fjernbetjening i skuffen - med mindre man bruger TV'ets tunere osv. Nvidia Shield kan overtage rolle som TV'ets styresystem. Der er også kommet andre knapper til på fjernbetjening, herunder en Netflix-knap. Det er selvfølgelig ren promovering, hvilket efterhånden ses hos flere producenter. Det ville have været optimalt, hvis knappen kunne konfigureres (det kan øverste knap i højre hjørne derimod). Der findes imidlertid hack-løsning til at omkonfigurere Netflix-knappen (søg på Google). Fjernbetjeningen har også bagbelyste knapper, som tænder, når det er mørk i dine omgivelser. Nvidia Shield kan desuden styres med den officielle remote-app til Android TV. Den er til gengæld tarvelig og frustrerende. Ud over, at den ofte skal genparre, så er den langsom til at forbinde til Shield og der er mærkbar forsinkelse på tasteinput. Tastaturet i app'en kan være nyttigt når man vil logge ind - undtagen når det skriver dobbelt eller tredobbelt. Der står heller ikke altid det samme i tekstfeltet i app'en og på TV'et. Nvidia har egen app, som er bedre. Den kan også bruges til at finde den fysiske fjernbetjening ved at afspille en lyd. Vil man anvende en anden Bluetooth-baseret fjernbetjening eller en universal-fjernbetjening fra f.eks. Logitech, så er det også muligt. Som alle andre Android TV-enheder understøtter Shield Googles stemmeassistent Assistant, om end dansk Google Assistant stadig ikke er supporteret på TV-enheder. Bruger man i stedet Assistant på engelsk kan man f.eks. spørge til vejret eller fremsøge indhold. "Play House of Cards" blev genkendt og Assistant sender derefter brugeren til Netflix. Det vil sige, når det virker... Ofte når vi trykkede på mikrofon-knappen på fjernbetjeningen, så lyttede Assistant ikke før andet forsøg. Nogle gange var Assistant helt forsvundet på Shield. Andre gange forsøgte Assistant at sende os hen i den relevante app, men der skete aldrig mere. Stemmegenkendelsen på engelsk er heller ikke imponerende koblet med film- og serie-titler. Ofte blev der i stedet genkendt et mere almenanvendt ord end det, som man rent faktisk udtalte. Om det er mikrofonens eller Assistants skyld skal vi lade være usagt, men Google Assistant er efter vores opfattelse et meget begrænset brugtbart system på Nvidia Shield.

Nvidia Shield 2019

Nvidia Shield 2019 har en pulje pre-installerede apps, herunder fra Google og Nvidia, men du kan konfigurere hjemmeskærmen efter behag. Nye apps og spil kan hentes fra den officielle Google Play-butik, hvor der på Android TV kun findes apps, der er bygget og optimeret til TV'et - ingen mobil-apps. Vil du indlæse mobil-apps, så kan de sideloades mens du krydser fingrene. Mange af dem fungerer rigtig dårligt - eller slet ikke - på TV-skærmen, så sideload er primært til nøds eller til avancerede brugere, der kan lide at rode med tingene. Vi var i 2015 hårde i vores kritik af Nvidia Shield, der på trods af kraftig hardware kørte virkelig skidt, med hyppige nedbrud eller hak og med en generelt upoleret brugerflade og oplevelse som helhed. Senere Android-opdateringer har hjulpet gevaldigt og på samme måde er 2019-versionen en kraftig forbedring, som nu er behagelig, sågar til tider fornøjelig at bruge - og bedre end den typiske TV-skærm baseret på Android TV. Det skal Nvidia - og Google - have ros for og vi kan så se frem til Android 10 og 11, der skulle byde på yderligere forbedringer i Android TV-ydelse.

Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting, vi måler på produkterne samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Nvidia Shield 2019 trækker knap 2W i standby, hvilket er mere end en halvering ift. den originale udgave fra 2015. Strømforbruget (gennemsnit) i andre brugssituationer er også faldet, hvilket er en konsekvens af Tegra X1+ chippen, som er fabrikeret på 16nm proces, der i praksis kører mere strømbesparende.
StrømforbrugWatt
Standby1.9 W
Menu3.2 W
4K HDR streaming6.9 W
Spil5-11 W
Videofil / kildeSpecifikationer Status
Netflix 4K HDR4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – HEVC 4K virker
HDR10 virker
DV virker
YouTube 4K HDR4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – Up to 60fps – VP9 Profile2 4K virker
HDR fejler
Google Play Film4K (3840x2160 pixels) – 8 bit colors - Rec.709 color space – 4:2:0 subsampling – VP94K virker
DV fejler
Japan AV1-testklip1080p (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - Rec.709 color space – 4:2:0 subsampling – AV1Fejler
Cymatic Jazz AV1-testklip1080p (1920x1080 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – AV1Fejler

Shield som spilkonsol

Uanset om du køber den normale Shield 2019 eller Pro-udgaven så får du fjernbetjening. Som nævnt før, så er det en ændring ift. den originale udgave, der kom med en controller, hvilken nu skal købes særskilt. Den gode nyhed er, at du kan forbinde et stort udvalg af Bluetooth-baserede controllere til Shield, herunder DualShock 4 og Xbox One controllere. Har du en anden controller liggende, så er det egentlig bare at forsøge.
Spilkonsoller: Grafikydelse

Apple TV HD
0.1 TFlops
PlayStation 3
0.23 TFlops
Xbox 360
0.24 tflops
Apple TV 4K
0.5 tflops (est.)
Nvidia Shield (2019)
0.5 tflops
Xbox One
1.3 TFlops
Xbox One S
1.4 tflops
PS4
1.8 TFlops
Den originale Shield-boks blev positioneret som en spilkonsol. Skal man perspektivere lidt, så er det klart, at den vision aldrig materialiserede sig for alvor. Et komponent af visionen var Android-baserede spil og man forestille sig, at ikke kun mobil-spil men også nogle PC-spil kunne porteres til Android TV og køre på den dengang relativt kraftige Shield-hardware med Tegra X1 processor. Shield 2019 er baseret på en Tegra X1+, som ifølge Nvidia er 25% hurtigere. Det er dog en sandhed med modifikationer for grundlæggende er der tale om samme chip, blot produceret på en mere avanceret nm-proces (16nm kontra 20nm). Det gør, at den kan yde det samme ved lavere strømforbrug. Det er en optimering, men det løfter ikke loftet for grafikydelse nævneværdigt - særligt ikke i en TV-boks, der ikke er betinget af hensyn til et batteri. At ydelsen er nogenlunde den samme kan konstateres ved at benchmarke Shield 2019, der i nogle tests ligger lidt højere end forgængeren og i andre tests lidt lavere, afhængigt af hvad man benchmarker på (1, 2, 3). Tegra X1+ er i øvrigt samme chip, som sidder i nyeste spilkonsoller fra Nintendo; Switch Lite og den nyere udgave af Switch - i disse i en lidt neddroslet udgave. Tegra X1/X1+ er på papiret specificeret til 512 GFlops i grafikydelse, hvilket er på nogenlunde samme niveau som A10X i Apple TV 4K (og 2017 iPad Pro), men i de af vores benchmark-tests, hvor der kan sammenlignes side-om-side, udmanøvrerer Apples A10X (i iPad Pro) Nvidias Tegra X1 med en pæn margin (se sammenligning). Herudover har basis-udgaven af Shield 2019 kun 2GB RAM - hvorfor ikke alle vores benchmarks kunne afvikles - og den kører 32-bit modsat 64-bit i Pro-udgaven. Android TV er i dag et 64-bit styresystem, men det er fortsat påkrævet, at apps er bagudkompatible med 32-bit. Der er dog ingen garanti for, at det vil fortsætte sådan fremover. Apple har f.eks. allerede skåret 32-bit support fra i tvOS og iOS. Begrænsningen på 32-bit kan således i fremtiden ramme kompatibilitet af apps generelt på Nvidia Shield - ikke kun spil. En pulje spil fra tidligere Nvidia Shield kan heller ikke køre lokalt på 32-bit i 'Nvidia Tube' (røret) da de kræver minimum 3GB RAM. Det dækker bl.a. over Metal Gear Solid 2 og 3, Doom 3, Borderlands 2, Portal, Resident Evil og Tomb Raider fra 2013. Dertil kommer, at basisudgaven nu kun har 8GB lagerplads, hvoraf kun 4,5GB er tilgængelig efter opsætning (lidt mere kan frigives ved at slette præinstallerede apps). Der er plads til et langt 'hmmmmm' her.

Nvidia Shield 2019

Har Nvidia opgivet visionen om at gøre Shield til en spilkonsol? 4-5 år efter sidder vi med stort set samme chip, men nedgraderinger på andre områder af hardwaren. Man kan argumentere for, at man så kan købe Pro-udgaven (der dog stadig kun har 16GB lagerplads) og at man kan tilslutte mere ekstern lagerplads, men et økosystem defineres ikke af topniveauet og udvidelsesmulighederne. Det defineres derimod af løsningen til masserne. Jeg mener, at det er fair at påstå, at Nvidia i hvert fald har droppet idéen om, at Android-spil kan skabe fundament under en spilkonsol. Sammenlignet med Apple TV 4K, der har fået Arcade og et voksende katalog er ganske fine spil - om end ikke spil af konsolkvalitet endnu - så er spil-kataloget i Google Play-butikken mere uinspirerende, om end der er visse gode titler iblandt. Et eksempel, som jeg vil fremhæve i denne sammenhæng er Oddmar, som er et fint lille spil, der på Apple TV koster penge. På Android TV er spillet gratis, men desværre uspilleligt med mindre man godkender privatlivskrænkende informationsdeling, konkret at spillet må "tilknytte dig til din personlige info på Google", altså lave krydsdeling af data ift. personprofilering. Spil på Android TV er bygget på en uholdbar forretningsmodel, hvilket er Googles ansvar, men det rammer alle parter, herunder også Nvidia.
I stedet har Nvidia øget satsningen på egne spiltjenester som et lag oven på Android TV. Gennem tiden har de skiftet navn og karakter - fra Nvidia Grid til GeForce Now, fra lokal PC-streaming til spilstreaming via skyen - så mange gange, at få personer kan følge historikken, men med den offentlige lancering af den nye GeForce Now-streamingtjeneste i februar 2020 har Nvidia lanceret noget, som begynder at se rigtig spændende ud.
Et udvalg af spil:
Tomb Raider
Assassin's Creed Odyssey
Far Cry 5
Fortnite
BioShock Remastered
League of Legends
Trine 4
Den offentlige lancering af GeForce Now (i sin nuværende udgave) er også en af grundene til, at vi har trykket publicering af denne anmeldelse. Vi forsøgte længe at komme ind i betaen, men uden held. Så hvad er GeForce Now? Det er en streamingtjeneste til spil i stil med Google Stadia, men med en afgørende forskel. Det er derimod ikke "Netflix for spil". GeForce Now er i stedet en teknologiløsning, som muliggør streaming af spil, som man har købt i eksisterende spilbutikker såsom Steam og Epic. Spillene kan streames til udvalgte enheder, bl.a. Nvidia Shield-boksen, PC eller Android. Der er en gratis adgang med begrænsninger. Et abonnement på 45 kr/md. (de første 6 måneder) giver prioriteret adgang til Nvidias servere. Spilstreaming er ikke et nyt koncept, men det er stadig i et tidligt stadie. Det smarte ved spilstreaming er, at afvikling af spillet foregår på servere et sted i en serverpark. Du kan altså bruge en nærmest hvilken som helst enhed til at modtage dette stream af spillet. Omvendt er spilstreaming forbundet med større forsinkelse på signalet, hvilket ikke går til krævende spil eller krævende gamere. Selvom serverne kan afvikle spillene i meget høj kvalitet, så vil videosignalet også være komprimeret før det når din enhed, ligesom en film fra Netflix er komprimeret. En dag når vi alle har fiberforbindelser, så kan man komme ud over nogle af disse begrænsninger, men der er vi ikke endnu, hvorfor platformene for spilstreaming heller ikke er designet ud fra de forhold. GeForce Now tillader således, at Nvidia kan sælge sin Shield 2019 i neddroslet hardware-form og stadig snakke om spil af høj kvalitet (streamet i stedet for afviklet lokalt på enheden). I princippet kunne enheden neddrosles yderligere da den ikke behøver at være særlig kraftfuld. En Chromecast-enhed ville f.eks. være nok, hvilket Google da også bruger til sin konkurrerende streamingtjeneste til spil, Google Stadia. Apropos Stadia så er der stadig ingen information om, hvornår tjenesten bliver tilgængelig som officiel app til Android TV (og dermed Nvidia Shield). Vi har prøvet en god pulje spil på GeForce Now og vores oplevelse at, at såfremt man er til konsolspil, så kan dette godt fungere som et alternativ. Billedkvaliteten er ikke lige så høj pga. bl.a. komprimering og den svinger også mere (det samme gør forsinkelsen), men når det kører optimalt, så kan man sagtens nyde spillene i fulde drag. Brugerfladen er imidlertid rodet, da man smides fra en platform til den næste (f.eks. over i Steam) og GeForce Now er mere til garvede spillere fra PC-verdenen, hvor man er vant til mindre polerede løsninger. Det skriver jeg med stor forkærlighed for PC, men GeForce Now i sin nuværende form bliver altså ikke den spilløsning til "to milliarder spillere" som Microsoft drømmer om med sin tilsvarende løsning, xCloud, der stadig ikke er lanceret offentligt. GeForce Now viser potentiale og det er en fed løsning at have på en TV-boks tilsluttet husets største skærm. Spil på en mobil eller tablet er super - vi dyrker det selv i stor grad - men konsol/PC-spil skal altså bare op i stort format med godt billede og lyd. Man efterlades dog samtidig med en oplevelse af, at spilstreaming er en teknologi og platform, som ikke er moden endnu. Spilstreaming fandtes også på den original Nvidia Shield-boks fra 2015 og på andre tjenester før da. Google kæmper ligeledes med at få Stadia til at spille. Der er på flere områder stadig plads til teknisk forbedring. Foruden det for komprimerede spilsignal, så klarer GeForce Now højest 1080p60 (60 billeder per sekund). 4K og HDR mangler - modsat Google Stadia. Der anbefales en internetforbindelse på minimum 30 Mb/s men helt 50 Mb/s. Lige så vigtig er din netværksopkobling derhjemme dog. En kablet forbindelse eller et stærkt WiFi-netværk anbefales.

Spil mangler fra GeForce Now

Den dårlige nyhed er, at GeForce Now siden lanceringen i februar 2020 har mistet opbakning fra mange spilstudier og udgivere. Først trak Activision Blizzard (bl.a. Overwatch, Call of Duty) og Bethesda (bl.a. Fallout, The Elder Scrolls) sine spil. Senere fulgte andre store studier som Xbox Game Studios og Warner Bros IE efter. Det er i tillæg til bl.a. EA, Rockstar og Square Enix, som ikke var med ved lancering. Uenighederne kan opsummeres ved at spilstudierne ikke mener, at Nvidia har distributionsrettigheder, mens Nvidia argumenterer, at de bare streame spil, som kunderne har købt gennem andre distributionsplatform, f.eks. Steam. Denne legale gråzone og kampene med spilstudier kaster dog en mørk skygge over GeForce Now og gør, at man ikke kan anbefale tjenesten som en langsigtet løsning og dermed ikke anbefale Shield som en gedigen spilkonsol. Ligesom på den originale Nvidia Shield så kan du også stadig streame spil lokalt fra din PC. Dette kaldes Nvidia GameStream og systemet understøtter op til 4K60 såfremt den PC, som der streames fra, har minimum Intel Core i7 CPU og GeForce RTX/GTX 1080. HDR understøttes fra GeForce GTX 10 Series. I samme boldgade findes Steam Link, som er Valve/Steams løsning til at streame spil fra Steam på en PC over til TV-skærmen via hjemmenetværket. Steam Link findes også som app til andre Android TV-enheder.
Nvidia Shield 2019 test

Shield som medieafspiller

Idet Nvidia Shield er baseret på Android TV har man adgang til det fulde katalog af apps og spil fra Google Play-butikken. Det er ikke samme katalog som på Android-smartphone eller tablet, men i stedet udelukkende apps, som er optimeret til TV-skærmen. Mobil-apps kan sideloades, men det giver sjældent et godt resultat, da de ikke er optimeret til den store skærm og styring via fjernbetjening. Dertil kommer, at mobil-apps identificerer sig overfor streamingserverne som mobil-apps. Det vil altså sige, at man får lavere streamingkvalitet, både opløsning og bitrate. En sådan situation vil mange danskere skulle forholde sig til, hvis de investerer i Nvidia Shield. DRs streamingtjeneste, DRTV, findes til Android, men ikke Android TV. Mobil app'en kan sideloades, men det fungerer meget dårligt. DRs indhold kan sendes over på Shield via den indbyggede Chromecast-funktion, men så skal alt styring ske fra en smartphone. DR har lovet en DRTV app til Android TV, men den har været længe undervejs. Huller i kataloget har præget Android TV siden lanceringen og det ses tydeligt, at udviklerne - særligt danske aktører - lægger flere kræfter i at supportere den konkurrerende tvOS-platform i Apple TV. Opdatering: DRTV findes nu til Android TV i beta-version. Omvendt har man et rigt udvalg af mere nørdede apps til Android TV, herunder Kodi, Plex og VLC. Netop Kodi er blevet populær fordi løsningen kan have plugins - modsat pendanter på Apple TV. Det vil sige, at man kan udbygge app'en vha. løsninger udviklet af andre. Det giver fleksibilitet og konkret ift. DR så findes der er DR-plugin, som kan anvendes indtil DRTV kommer som en officiel app.

Kodi

Kodi (tidligere XBMC) er over årene blevet en af favoritterne indenfor medieafspiller-apps til TV fordi den understøtter mange videoformater og avancerede funktioner. Sammen med Shield får man rig mulighed for også at afspille 4K HDR (i supporterede formater). Udseendet af Kodi kan ændres med 'skins' og på Shield får man desuden adgang til plugins, som kan udvide funktionaliteten af Kodi på forskellig vis. App'en til Shield understøtter automatisk skift af billedfrekvens, herunder til 24fps indhold. Brugerfladen er ikke lige så brugervenlig og poleret som i andre medieafspiller-apps, men Kodi har også gennem hele sin levetid henvendt sig mere til de nørdede brugere. Kodi er app'en på Shield, hvis man har en stor samling af rippede film lagret på en lokal eller netværksopkoblet harddisk.

Kodi på Nvidia Shield

Kodi på Nvidia Shield

Plex

Plex findes på tværs af platforme og var traditionelt en løsning i stil med Kodi, med et mere strømlinet udseende mens samtidig mindre frihed til at konfigurere og pille. For at afspille filer lagret lokal skal man opsætte en Plex server på f.eks. sin PC/Mac eller en netværksharddisk. Sidenhen har Plex tilføjet en række muligheder, herunder integration med cloud-tjenester, musikstreaming og en pulje film, som kan streames gratis med reklamepauser undervejs. Plex i dag er noget anderledes end Plex for 5-10 år siden, men det er stadig en medieafspiller, som mange bruger med stor tilfredshed.

Plex på Nvidia Shield

Plex på Nvidia Shield

Ønsker man at anvende et bredere udsnit af tjenester, så findes der apps til Amazon, Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay m.fl. Netflix app'en ser ud som på andre platforme, men f.eks. Viaplay kører markant dårligere end app'en til Apple TV. Når man skifter imellem de forskellige apps vil det trænede øje nok få den oplevelse, at mange af dem er 'hjemmesider' pakket pænt ind. Det er da heller en helt forkert karakteristik, modsat apps til Apple TV, som oftere er udviklet specifikt til tvOS. En af implikationerne er at brugeroplevelsen til tider bliver inkonsistent på Android TV. Nogle apps kører behageligt og flydende, men andre er træge og hakker. Nogle apps glider bare i baggrunden, når man lukker dem, mens andre insisterer på at spørge, om man virkelig vil lukke dem (f.eks. Amazon). Her kunne man godt ønske sig, at Google udøvede lidt mere kontrol i processen med at godkende TV-apps for at skabe en mere strømlinet brugeroplevelse på Android TV. Et større irritationsmoment er imidlertid, at Nvidia Shield 2019 ikke er i stand til at holde apps i hukommelsen, givetvis pga. den begrænsede mængde RAM. Der er nogle få situationer, hvor man kan være heldig at springe ud af Netflix for kort efter at kunne springe ind igen og fortsætte der, hvor man slap. I langt de fleste tilfælde vil app'en dog skulle loade helt forfra og man skal igen forbi Netflix's splashscreen og profilvælgeren - selvom man for få minutter siden sad og så Netflix. Det er enormt forstyrrende for oplevelsen og skaber samtidig en vis distance imellem startskærmen på Android TV, hvor indhold fremhæves, og så selve app-brugerfladerne. For at et sådan koncept kan fungere, skal man kunne trykke 'play' på indholdet på hovedskærmen og komme i gang uden videre.
Med lanceringen af Shield 2019 har Nvidia introduceret to nye billedfunktioner i form af Dolby Vision-support og 'match frame rate' (i beta). Selvom de som udgangspunkt ikke er relateret, er der fælles berøringsflader, så lad os lige starte med at zoome helt ud. Engang var indholdsøkosystemer relativt skarpt defineret. Tv-kanaler blev eksempelvis udsendt i nogle specifikke formater (f.eks. 720p50, altså 720p opløsning i 50 frames per sekund), hvorfor alt indhold blev konverteret til dette format forud for distribution. Eller film blev - og bliver - eksempelvis skabt i 24fps og distribueret sådan via Blu-ray. Det betød, at man kunne designe en set-top-boks, f.eks. YouSee-boksen, eller en Blu-ray-afspiller om disse koncepter. Disse bokse skulle kunne gøre én ting; eksistere i et fast defineret økosystem. Med streaming-teknologi fik man nye muligheder for distribution samt mere fleksibilitet. Med streaming behøver man ikke at lægge sig fast på ét sendeformat - ligesom med en tv-kanal. Her kan man bare tilføje endnu en version af indholdet på serveren, som serveres når det er relevant. F.eks. Netflix har alt sit indhold lagret i SD, HD og ofte 4K, med eller uden HDR10 og med eller uden Dolby Vision - og i mange forskellige bitrater for hver kombination. Det betyder samtidig, at streaming-afspillere bør være fleksible og baseret på et fundament, der gør alt dette muligt. Streamingafspillere skal åbne døre, ikke lukke døre. Det er naturligvis muligt fortsat at konvertere indholdet, hvilket langt de fleste Smart TV, TV-platforme og streamingbokse gør, men det vil i mange situationer give hakkende billeder. Lægger man SDR, HDR10 og Dolby Vision oveni hatten, bliver situationen endnu mere kompleks og afspillerløsningen skal derfor være endnu mere fleksibel. Løsningen er såkaldte match-funktioner, altså hvor afspilleren matcher hhv. indholdets billedfrekvens (24, 25, 50, 60 osv.) og dynamikområde (SDR/HDR), og således behandler og sender videosignalet videre i uændret format. En match-funktion kan være manuel eller automatisk. Den kan fungere på app- eller system-niveau. Den optimale situation er en automatisk løsning, som fungerer på systemniveau, altså på tværs af apps bygget oven på systemet (TV-platformen). Apple TV 4K har siden 2017 - som den eneste TV-platform - haft automatisk match-funktion til både billedfrekvens og dynamik, og på systemniveau så det som udgangspunkt virker med alle apps, undtagen dem der har udviklet egen afspiller (f.eks. YouSee eller DRTV - de skal tage en API i brug). Funktionerne skal dog af brugeren tilvælges fra menuen, bl.a. fordi skift af billedfrekvens via en HDMI-kilde involverer en kortvarig sort skærm på TV'et. Det er en begrænsning i HDMI-standarden (indtil HDMI 2.1's QMS, der kan gøre det uden sort skærm). Google Android TV-platform har også match-funktion, men den afgørende distinktion her er, at det ikke er på systemniveau og ikke er automatisk. I stedet tilbydes det som en API - et udviklerværktøj - som udviklerne af apps kan vælge at tage i brug eller ignorere. Langt de fleste har ignoreret det. Nvidia har derfor udviklet egen løsning. Det er et skridt i den rigtige retning, men desværre ikke en fuldstændig løsning. Match-funktionen er manuel, ikke automatisk, så man skal ind og aktivere 'match' hver gang man har startet et nyt videostream op. Og selvom man kan tilknytte funktionen til øverste knap på fjernbetjeningen, så har funktionen begrænsninger. Flere apps crasher når man bruger funktioner og Nvidia karakteriserer den nok af samme grund som 'beta'. Når det fungerer, så fungerer det fint, men en manuel funktion er ikke en løsning på udfordringen og vil ikke hjælpe 99% af brugerne. Vælger du ikke at bruge match-funktionen vil du omvendt skulle acceptere hakkende video, afhængigt af hvad du sætter din Nvidia Shield til som standard. Vælger du 4K 60Hz, så vil dansk og europæiske indhold (25/50fps) hakke. Vælger du 4K 50Hz, så vil amerikansk indhold, herunder film og tv-serier (24fps), hakke.

Nvidia Shield 2019

Det er her, at Dolby Vision og match-funktionen kolliderer. Dolby Vision-support er en fin tilføjelse på Nvidia Shield, men det er i praksis ubrugeligt med en håndfuld TV-skærme på markedet, herunder vores LG E6 OLED, som blev anvendt under testen. Det skyldes, at flere TV-skærme højest understøtter Dolby Vision i op til 30Hz. For at få Dolby Vision fra Nvidia Shield til at fungere med disse skærme skal Nvidia Shield sættes til f.eks. '4K 23.976Hz Dolby Vision and HDR10 Ready' eller alternativt skal opløsningen i hele systemet (dvs. også streamingtjenester) begrænses til 1080p HD-opløsning. Begge løsninger vil give Dolby Vision, men førstnævnte indebærer, at også Android TV-menuer afvikles i 24fps, hvilket i sig selv er et frustrerende hakke-show, mens sidstnævnte er et stort kompromis på billedkvalitet. Med TV-skærme som understøtter Dolby Vision i op til 60Hz fungerer det som tiltænkt. Vi kunne diskutere andre nuancer af Nvidias match-funktioner, men pointen er, at så længe det ikke fungerer automatisk på systemniveau, og så længe der er tekniske begrænsninger, så er det ikke en gangbar løsning. Desværre. Visse apps såsom Kodi har indbygget egne match-løsninger, så hvis man holder sig i den app, så er man rimelig godt dækket ind. Det hjælper imidlertid ikke, hvis man vil bruge Nvidia Shield bredt på tværs af streamingtjenester. Vores anbefaling er derfor, at du sætter Nvidia Shield til 4K 50Hz, hvis du primært ser dansk/europæisk indhold, eller 4K 60Hz hvis du primært ser amerikanske film og tv-serier. Og så kan match-funktionen til nøds bruges i tilfælde, der afviger fra dit normale tv-forbrug. En anden ny funktion på Nvidia Shield 2019 er 'AI Upscaling' (AI-opskalering), som virker med indhold op til 1080p HD i højest 30fps. Opskalering har gennem tiden været solgt som nærmest en magisk egenskab og det lader til, at der stadig ikke er særlig stor forståelse af, at opskalering er en grundlæggende funktion, der er påkrævet for at vise et billede i fuld skærm på en digital skærm. Opskalerede man ikke eksempelvis 1080p HD-video, så ville billedet kun fylde en fjerdedel af skærmen på et 4K TV - 720p ville fylde en sjettedel. Som så meget andet, der kaldes "AI" - kunstig intelligens - i disse tider så er der ikke tale om "AI" men i stedet maskinlæring (der har genereret en billeddatabase), oftere blot en tilgang hvor funktionen varieres lidt ift. typen af indhold, f.eks. når 24fps registreres (altså en film) modsat 24/30fps (altså tv-produktion). Den del af systemet, som ændrer billedet, er heller ikke opskalering, men derimod billedbehandling. Det er vigtigt at adskille de to koncepter for at kunne have bare en nogenlunde meningsfyldt diskussion om emnet. Som branchen har fundet ud af for længst, så sælges det hele dog bedre overfor alle parter ved at kalde det opskalering. Denne "AI"-tilgang til "opskalering", eller billedbehandling, har været i brug siden lanceringen af de allerførste 4K TV i 2012 fra f.eks. Sony. Det er først senere, at nogle parter er begyndt at kalde den "AI".

Nvidia Shield 2019

Så hvordan virker det? Præcis som forventet. Det ændrer billedets karakter og får det til at se meget 'digitalt' ud. Den primære metode er at tilføje kontrast-linjer omkring skarpt definerede objekter, f.eks. et ansigt eller en blomst, eller pixelstøj imellem farve/kontrast overgange. Fra afstand giver det ved første øjekast en oplevelse af, at billedet er skarpere. Det er et af de samme tricks, som bruges på TV-skærme, når de står i butikstilstand. Det er blikfang, som kan imponere kortvarigt, men når man får øjnene op for, hvordan det fungerer, så er det svært at abstrahere fra de negative følgevirkninger, f.eks. at billedet ændrer karakter og ser for digitalt ud. På hårdt komprimeret indhold får det billedet til at syne langt mere komprimeret - ikke mindre. I nogle scener ændrede funktionen sågar farvetonen på objekter, hvilket intet har med opskalering at gøre. I andre scener forsøgte systemet (også observeret på andre lignende systemer i TV-skærme) at gøre slørede baggrunde eller objekter skarpere, hvilket ændrer perspektivet eller dybden i billedet. Sker opskalering igen i TV'et (hvis man også har en sådan funktion aktiveret det), så risikerer man at få en dobbelt effekt. Der er en demo-tilstand, som kan aktiveres på ens eget indhold, hvis man ønsker at kigge nærmere på, hvad der konkret sker. Læg mærke til specielt kanter og skarpe overgange i indholdet. Vi mener grundlæggende, at afspillere og TV bør afstå fra at billedbehandle indholdet. Man kan kalde det tankesæt for puristisk, men sandheden er, at såfremt indholdsskaberne ønskede disse effekter, så kunne de nemt tilføjes i studiet eller senere i kæden; når indholdet redigeres, når det komprimeres eller umiddelbart før det distribueres. I flere af disse led kunne det sågar gøres meget mere effektivt, da man har tiden på sin side. Funktionen i Nvidia Shield skal gøre det i real-tid. Bare en lille smule billedanalyse giver betydelig forsinkelse på signalet, hvilket kan føre til problemer med lydsynkronisering, samtidig med, at det gør konceptet meget lidt anvendeligt til f.eks. spil. Selv hvis man ikke accepterer denne præmis, så skal man vide, at konceptet hverken er unikt eller nyt. Nyere TV kan gøre det samme og også her bør man slå det fra, hvis man ønsker den billedoplevelse, som indholdsskaberen har arbejdet på at præsentere. Det er lidt som sukker; når man spiser det første gang føles det godt og man fristes til at øge mængden. Først når man endelig stopper igen og kan kigge på det fra et perspektiv, kan man se, at det ikke var gavnligt.
Hvilket bringer os videre til rigtig billedkvalitet. På nuværende tidspunkt understøttes 4K, HDR10 og Dolby Vision på følgende - for os danskere relevante - apps på Nvidia Shield / Android TV: Amazon Video, Netflix, Google Play Film, Disney+ og YouTube. Alle undtagen YouTube tilbyder HDR10 og/eller Dolby Vision. Google Play Film, altså Googles butik til filmleje/køb, er for nylig begyndt at sælge film i 4K HDR i Danmark og i forbindelse med denne test har vi noteret os, at Joker netop er blevet opgraderet til Dolby Vision. Der er stadig relativt få titler tilgængelige i den højere kvalitet - særligt ift. Apple TV (iTunes) - men det ser ud som om, at Google er ved at udbygge bagkataloget. Desværre understøtter Shield på nuværende tidspunkt ikke Dolby Vision fra Google Play Film. Læs også: Første film i Dolby Vision i Googles filmbutik
YouTube Shield 2019
YouTube streames i højest 4K - ikke HDR
YouTube på Nvidia Shield 2019 er fortsat begrænset til 4K uden HDR. Det skyldes, at Nvidia Shield hverken har VP9-2 (kun VP9-1) eller AV1 dekodning i hardware. Det er spøjs situation, når bannerføren for Googles Android TV-platform, Nvidia, ikke har understøttelse af et årevist gammel format (VP9-2) udviklet af Google. Branchen, herunder Apple, Google, Netflix, Microsoft og Nvidia, har nu samlet kræfterne om det licensfri AV1 format. Det er stadig et relativt nyt videoformat og codec, men Netflix og YouTube er begyndt at streame indhold i det. Med både Google og Nvidia på listen over stiftende medlemmer af alliancen bag AV1 undrer det, at Nvidia Shield 2019 ikke har understøttelse. Vi havde en lille forhåbning om, at AV1-support lå skjult i boksen. Vores pulje af testklip afslørede, at Nvidia Shield 2019 godt kunne afvikle et AV1-testklip i 1080p (24fps SDR) i VLC app'en, men det lader til at være en VLC-specifik løsning, hvor der dekodes i software, idet klippet ikke virkede i andre apps, herunder Kodi. Alle AV1-videoklip i opløsninger/billedfrekvenser derover hakkede voldsomt i VLC. For at udelukke andre fejlfaktorer, og undersøge bagudkompatibilitet i AV1 ift. VP9, testede vi med samme videoklip i hhv. 4K SDR komprimeret i AV1 og 4K SDR komprimeret i VP9 - andre parametre tæt på identiske. Førstnævnte virkede ikke. Sidstnævnte gjorde. Heller ikke fra YouTube kunne vi trække AV1-video ned, selvom selvsamme video blev leveret i AV1 til en Chrome-browser på PC eller til kompatible Smart TV. Der er altså intet der tyder på, at AV1-support ligger skjult i Nvidia Shield 2019. Eneste håb ville være, at Android 10 åbner for det, da Google først officielt understøtter AV1 fra Android 10, men vi tror ikke, at man skal sætte næsen op efter det. Resultaterne kan ses i målingstabellen i det foregående afsnit. Hvad angår lydkvalitet, så excellerer Nvidia Shield på dette område, hvor konkurrerende bokse såsom Apple TV ikke kan være med pt. Det vedrører helt konkret mulighed for bitstreaming af Dolby Atmos og DTS:X i tabsfri lydformater som Dolby TrueHD og DTS-HD MA. Det er ikke relevant, hvis du bruger streamingtjenester som Netflix. Alle streamingtjenester serverer pt. Dolby Atmos i Dolby Digital Plus (E-AC-3) og Dolby har mere end antydet, at næste skridt for streaming bliver AC-4 (format til lydkomprimering). Dolby TrueHD er i stedet det tabsfri lydformat, som kan bruges på Blu-ray og UHD Blu-ray-skiver, bl.a. til Atmos. Dem kan Nvidia Shield naturligvis ikke spinne, men har du rippede udgaver af dine Blu-ray-film, så kan de afspilles på Nvidia Shield via en app som Kodi. Support af denne højere lydkvalitet til Atmos og DTS:X kan være en vigtig parameter for de brugere, som har en stor filmsamling fra skiver.

Nvidia Shield Atmos

Selvom de tidligere udgaver af boksen kunne håndtere visse aspekter af Dolby Atmos, så var der ikke officiel understøttelse af Atmos med licens fra Dolby. Foruden rippede Blu-ray-skiver, så kan Dolby Atmos således nu trækkes fra bl.a. Netflix på Shield 2019, der har den officielle licens fra Dolby. Omvendt mangler Nvidia Shield og Android TV generelt mere fleksibilitet på lyddelen. Der er tegn på, at Android TV-enheder snart kan indgå som lydkilder i Googles multiroom-system, men funktionen er ikke pt. aktiv. Det er heller ikke muligt at tilkoble Chromecast-højttalere trådløst til Nvidia Shield ligesom det er muligt på Apple TV med AirPlay-højttalere. En anden aktuel udvikling er HDMI 2.1 samt de valgfri funktioner, der ligger herunder såsom ALLM (Auto Low Latency Mode), QMS (Quick Media Switching) og VRR (Variable Refresh Rate). Ingen af disse findes i Nvidia Shield 2019, hvilket er en skam idet TV-skærme så småt er begyndt at rykke mod HDMI 2.1. Timingen i lanceringen af den nye Nvidia Shield vidner da også om, at Nvidia ikke er klar til at rykke på 'næste generation', altså AV1 og HDMI 2.1. Var man lige på nippet til at have en ny Tegra-chip klar med AV1-dekodning samt en ny hardwareplatform med HDMI 2.1, så havde man næppe lanceret denne version af boksen, men i stedet ventet nogle måneder.

Konklusion

Nvidia Shield 2019 er nærmere en fortælling om fremskridt i software end fremskridt i hardware. Siden den originale Shield i 2015 er Googles Android TV-platform blevet redesignet omkring et koncept af indholdsrækker. Brugerfladen er mere indbydende og det hele er langt mere poleret, så Shield nu ikke kun appellerer til nørder (med Kodi, Plex osv.), men også den gruppe af brugere, som ønsker at streame fra diverse tjenester. For os danskere mangler DRTV desværre stadig på platformen. Opdatering: DRTV findes nu til Android TV i beta-version.
Annonce:
Der er dog også sket lidt ændringer på hardware. Det nye rør-design (i 8GB udgaven) er ikke en succes efter vores opfattelse, men fjernbetjeningen er - ud over sin tarvelige kvalitet - en fantastisk forbedring, bl.a. fordi den konfigurerer sig selv til at styre TV'et (tænd/sluk, lydstyrke via manuel opsætning). Nvidia har også vendt fokus mod streamingdelen, så Shield nu leveres med netop en fjernbetjening fremfor en spil-controller, der nu skal købes særskilt. Omvendt er Tegra X1+ systemchippen i Shield 2019 grundlæggende den samme som i 2015 og der er heller ikke blevet plads til VP9-2, AV1 eller HDMI 2.1. Nvidia har desuden valgt at reducere lagerpladsen, så Shield starter på 8GB (4,5GB fri), hvilket er sørgeligt. Vi kan ikke understrege nok, at det er alt for lidt. Vi måtte konstant slette apps og spil. På spilfronten halter Android TV-spil stadig, men Nvidia har med GeForce Now lanceret en spændende streamingtjeneste, som giver adgang til kvalitetsspil. Det er unikt for Shield kontra andre Android TV-enheder. På mediedelen er app-kataloget blevet mere komplet over årene, men stadig ikke lige omfattende som på Apple TV. Kvaliteten af apps, herunder danske apps, er også generelt lavere. Det største irritationsmoment ift. streaming-apps er imidlertid, at Shield 2019 smider apps ud af hukommelsen nærmest øjeblikkeligt. Det er forfra nærmest hver eneste gang, hvilket er en frustrerende oplevelse i dagligdagen. Nvidias beta match-funktion kan heller ikke matche Apple TV 4K - og gør reelt Dolby Vision ubrugelig på visse TV. Officiel Dolby Atmos-support (dekodning) er en fin nyhed. Nvidia Shield 2019 leverer en bedre brugeroplevelse end den originale, men mange af forbedringerne er sket som resultat af kontinuerlig software-opdatering af Android TV - opdateringer som også findes til den originale boks. Man efterlades med en oplevelse af manglende fremskridt på de 4-5 år, der er gået, og timingen i lanceringen vidner vel nok om, at Nvidia ikke kommer til at blive first-mover på bl.a. HDMI 2.1 og AV1, som begge banker på døren. Ikke desto mindre er Shield 2019 et fint produkt og den klart bedste Android TV-enhed på markedet, om end lidt højt prissat.

Pris og forhandler:


Bedste Android TV-enhed
4K Dolby Vision & Atmos
GeForce Now-tjeneste
Android TV får opdateringer
Fjernbetjening styrer TV


Næsten samme hardware, kun 8GB lagerplads
Ingen HDMI 2.1, AV1
Ukomplet match-funktion
YouTube ikke i HDR
Pris



Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |