Warner følger Universal, Sony og frigiver biograffilm til streaming
Warner Bros har i dag frigivet biograffilmen Birds of Prey til streaming hjemme i stuerne. Filmen koster fra 149 kr. i HD og 169 kr. i 4K Dolby Vision og Atmos. I USA har studiet frigivet yderligere to film.Film til hjemmebiografen
Begrebet hjemmebiograf får ny betydning i disse uger, hvor toneangivende Hollywood-studier frigiver aktuelle biograffilm til streaming hjemme i stuerne. Det er typisk mellemstore filmsatsninger, hvorimod de allerstørste titler udskydes. Warner Bros følger nu i fodsporene på Universal og Sony Pictures ved at frigive DC Entertainments Birds of Prey, der har haft et produktionsbudget på ca. 85 mio. dollars. Filmen koster fra 149 kr. i HD hos Blockbuster eller 169 kr. i 4K Dolby Vision og Atmos hos Apple TV (iTunes). Der er i begge tilfælde tale om købsprisen. Filmen vil kunne lejes fra den 27. april.Købsprisen på Birds of Prey svarer til normalpris for nye, store udgivelser og ligger desuden markant under Universals tre film, hvis lejepris blev sat til 179-189 kr. I USA har Warner Bros desuden frigivet de biografaktuelle film The Way Back og Just Mercy. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om der ligeledes forelægger planer om tidlig udgivelse i Danmark. Læs også: Biografer: Premierefilm i stuen "ikke til gavn for branche eller publikum" Birds of Prey bliver næppe den sidste biografaktuelle film, som frigives til streaming. Det toneangivende amerikanske biografmarked står nemlig ikke til at åbne foreløbigt. Dermed er Hollywood-studier tvunget til at justere på udgivelsesplanerne.
'Birds of Prey' på Apple TV (iTunes) i 4K Dolby Vision og Atmos
Flatpanels opdaterer løbende tabellen, så den repræsenterer den aktuelle situation.Biograffilm til streaming
Apple TV (iTunes) Blockbuster Google Play Film Rakuten Viaplay Birds of Prey
(købepris)169 kr.
4K DV, Atmos149 kr. 199 kr. - 169 kr. Bloodshot
(købepris)169 kr.
4K DV169 kr. 189 kr. 169 kr.
4K HDR10169 kr. Emma
(lejepris)189 kr.
4K HDR10179 kr. 189 kr. 189 kr. 189 kr. The Hunt
(lejepris)- 179 kr. 189 kr. 189 kr. 189 kr. The Invisible Man
(lejepris)189 kr. 179 kr. 189 kr. 189 kr. 189 kr. The Lovebirds Købt af Netflix, dato ukendt Time to Hunt Købt af Netflix, dato ukendt