Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBiografer: Premierefilm i stuen "ikke til gavn for branche eller publikum" - FlatpanelsDK

Biografer: Premierefilm i stuen "ikke til gavn for branche eller publikum"

21 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

For første gang i biografhistorien blev en film i går udgivet som 'premium VOD'. Biografernes europæiske brancheforening mener, at udviklingen "ikke er til gavn for hverken branchen eller publikum".

Opfordrer til at "trække vejret"

Biografbranchen er - ligesom sportsverdenen - sat helt ud af billedet pga. udbruddet af coronavirus. Det gælder ikke kun Danmark og Europa, men også USA, Kina og andre regioner, hvor biografer er lukket. Det har fået Hollywood-studier til at reagere prompte. De største premierefilm, herunder No Time to Die, Mulan og Fast & Furious 9, er blevet udskudt, mens mindre satsninger er blevet udgivet som 'premium VOD', altså premierefilm der kan streames i hjemmet. Indtil videre gælder det Universals The Invisible Man, The Hunt og Emma. Det er første gang, at det sker i biograffilmens over 100-årige lange historie. Nu opfordrer den europæiske sammenslutning af biograf-organisationer, UNIC, filmbranchen til at afvente og ikke søge kortsigtede løsninger. Den danske brancheforening, Danske Biografer, siger, at man tilslutter sig UNIC's synspunkter og appellerer til danske aktører om at tænke på de fælles hensyn og "trække vejret". Et udsnit af udmeldingen på engelsk fra UNIC er oversat af Danske Biografer herunder:
"De finansielle følger for vores branche af denne hidtil usete krise er fortsat ikke fuldt klarlagt. Men dette er ikke tidspunktet til at søge kortsigtede økonomiske fordele af krisen, på bekostning af hele sektorens velbefindende. Der spekuleres i, at den midlertidige lukning af biografer vil betyde, at nogle filmtitler frigøres til premiere på streaming (= home entertainment). En sådan udvikling er imidlertid ikke til gavn for hverken branchen eller publikum. Af denne og andre årsager forudser vi derfor, at det overvejende flertal af de film, der er blevet forsinket af de nuværende problemer, vil blive sat til premiere i biograferne, når livet igen vender tilbage til normal tilstand. I mellemtiden må vi arbejde sammen, således at vi – når disse udfordrende øjeblikke er lagt bag os – som samlet branche er i den bedst mulige position til at genvinde sundheden."

Biograf

Fremtidsudsigterne

Selvom de største premierefilm er blevet udskudt, så kan situationen få store konsekvenser for filmbranchens fremtid. Hvor længe vil biografer forblive lukket? I USA har verdens største biografkæde, AMC Theaters, i denne uge meldt ud, at de vil holde alle amerikanske biografer lukket i op til 12 uger. Selvom biografer åbner igen i Europa og Asien, så udgives store filmsatsninger næppe, når verdens største biografmarked i USA er lammet. Og hvor mange film når at blive udgivet som 'premium VOD' til streaming i mellemtiden? I næste uge forventes en ny bølge af film fra bl.a. Warner Bros, Sony Pictures og Lionsgate klar til streaming i stuen. Krisesituationen vil få store økonomiske konsekvenser for biografbranchen på den korte bane. Tiden vil vise, om det på længere sigt også vil ændre på underliggende strukturer i branchen. - Kilde: UNIC, Danske Biografer



Flere nyheder

Philips 2020 TV

Danske priser på Philips 2020 OLED & LCD TV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Sony ZH8 8K

Sonys nye 8K TV starter på 56.000 kroner

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Tidal Dolby Atmos TV

Tidal lancerer Dolby Atmos-musik på Apple TV 4K, Android TV & FireTV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Philips Hue Sync

Philips Hue-boks har nu Dolby Vision & HDR10+ support

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Killers of the Flower Moon

Apple vil finansiere næste film fra Scorsese, DiCaprio & De Niro

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
BeoVision 8K OLED

Bang & Olufsen lancerer 8K OLED i Harmony-serien

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
Twitch LG TV

Twitch app er landet på LG TV (webOS)

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
YouTube Kids Apple TV

YouTube Kids app klar på Apple TV

28 May 2020 | Rasmus Larsen |