Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRammeløst Samsung TV lækket forud for CES 2020 - FlatpanelsDK

Rammeløst Samsung TV lækket forud for CES 2020

31 Dec 2019 | Rasmus Larsen |

Samsung vil præsentere et 'zero bezel TV' - rammeløst TV - på CES 2020, ifølge koreansk avis, og 4KFilme.de gar fundet billeder, som tilsyneladende afslører designet. Det lader til at være en serie af 8K LCD TV kaldet Q900T eller Q950T.

Samsung Zero Bezel TV

Tidligere på ugen kunne den koreanske avis The Elec berette, at Samsung har godkendt lanceringen af et nyt "premium, rammeløst TV", som præsenteres på CES 2020 i Las Vegas. Det vil muligvis blive lanceret som 'Zero Bezel TV', hvilket Samsung registrerede som varemærke for et par måneder siden. - "I modsætning til andre såkaldte 'zero-bezel' produkter, som faktisk stadig har rammer, så har dette produkt ingen ramme," fortalte en person, som har været tæt på projektet, til The Elec. "Samsung er blevet den første i verden til at realisere et så ekstremt design." Den tyske side 4KFilme.de har efterfølgende publiceret billeder, der øjensynligt afslører designet af det nye TV, som forventes at hedde Q900T eller Q950T. Billederne stammer fra Samsungs "Age of Experience" CES 2020 optakt, hvor de henviser til en ny Q800T soundbar, der også lanceres i 2020.

Samsung Zero Bezel TV

Ved første øjekast ligner TV'et den nuværende 2019-model Q90R, men når man undersøger billederne nærmere, så vil man bemærke, at der ingen ramme er omkring skærmpanelet, bortset fra bunden. Det rammeløse TV er beskrevet som et 8K TV, der bliver en del af Samsungs "QLED"-serie af LCD TV.

Samsung Zero Bezel TV

Flatpanels kan bakke op om nogle af detaljerne. En kilde fortalte os for nylig, at Samsung i 2020 lancerer et rammeløst TV, som kan hænge helt tæt til væggen. Idet skærmen er baseret på LCD-teknologi, så vil skærmen dog ikke være lidt så slank som LGs "wallpaper" OLED TV. Læs også: CES 2020: Optakt til årets vigtigste elektronikmesse CES 2020 messen er lige om hjørnet og 'Zero Bezel TV' vil givetvis være et af højdepunkterne fra Samsung. Vi forventer også at se nye 4K TV (Q90T, Q80T og Q70T?), nye soundbarer, det lodrette Sero TV og microLED-koncepter fra Samsung. Flatpanels er med i Las Vegas for at berette hjem om nyhederne. - Kilde: The Elec, 4KFilme.de

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |