LG har sendt årets nye "NanoCell"-modeller i handlen. Det er LCD-skærme med 4K-opløsning og et særligt filter. Senere på året lanceres første model med 8K-opløsning.
LG 2019 "NanoCell" LCD
Årets nye modeller, der udgør toppen af LCD-programmet, lanceres i formater fra 49 til 86 tommer. Der findes adskille modelserier med 4K-opløsning og senere på året lancerer LG sit første LCD-tv med 8K-opløsning.
Mens Samsung markedsfører sine LCD-tv som "QLED", har LG lagt sig fast på "NanoCell". Navnet henviser til et filter bestående af små nano-partikler i LCD-skærmen, som efter sigende skal forbedre farvegengivelsen. Det efterprøver Flatpanels inden længe i en test af LG SM90.

Den store nyhed i år er HDMI 2.1 porte samt support af HDMI 2.1 funktioner som VRR, ALLM og eARC. Hvad det giver af fordele, kan du blive klogere på her. SM90 er den mest prisvenlige modelserie med funktionalitetspuljen af HDMI 2.1, som LG er alene om at tilbyde i år.
Fra SM90 og opefter er skærmene udstyret med zone-styret baglys, der har til formål at forbedre kontrasten. Skærmene vil typisk være udstyret med LGs anden generation 'Alpha 7' videoprocessor og de skilter med HDR-support, herunder Dolby Vision. Endelig kan de håndtere Dolby Atmos.

LCD-skærmene fra LG placerer sig funktionalitets- og prismæssigt under de nye OLED-modeller. De skal ud og konkurrere mod LCD-skærme fra bl.a. Samsung og Sony, der ligeledes tilbyder modeller med zone-styret lys. Konkurrenterne satser i denne prisklasse typisk på VA LCD-paneltypen, der har god kontrast men begrænsede betragtningsvinkler. LG satser på egne IPS LCD-paneler, der har svagere kontrast men brede betragtningsvinkler.
Læs også: Oversigt: LG 2019 TV
LGs 2019 "NanoCell" modeller er så småt i butikkerne nu, men 8K-modellen kommer først senere på året. I de kommende måneder tilføjes desuden flere formater, herunder det største på 86 tommer. Priser og forhandlere fremgår af tabellen herunder. Klik på modelnavnene for at læse mere i TV-databasen.
LG 2019 LCD TV – priser & forhandlere