Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStrive Sports tv-kanal findes nu i Telias tv-pakker - FlatpanelsDK

Strive Sports tv-kanal findes nu i Telias tv-pakker

02 May 2019 | Rasmus Larsen |

Parterne har skrevet under på en aftale, som giver kunder med mellem og stor tv-pakke hos Telia TV adgang til Strive Sports tv-kanal, der viser fodbold fra La Liga, Serie A og MLS.

Strive Sport hos Telia

IMG, selskabet bag Strive Sport, trak i august 2018 La Liga og Serie A fodbold til sig for at lancere en streamingtjeneste. Dermed forsvandt fodbold fra nogle af verdens bedste ligaer fra tv-kanalerne.

Sidenhen har La Liga og Serie A så småt fundet vejen tilbage til sendefladen. Først igennem en aftale med TV2 og nu igennem en aftale med Telia.

Aftalen betyder konkret, at tv-kunder hos Telia TV får adgang til Strive Sport tv-kanalen, der sender op til ti direkte kampe per runde. Det er kampe fra La Liga, Serie A og MLS.

- "Vi arbejder hele tiden på at tilbyde vores kunder nyt indhold. Vores tv-kunder har stor interesse i tv-sport og med vores nye aftale med Strive Sport giver vi dem endnu bedre tilgang til nogle af de bedste fodboldkampe i Europa," siger Sine Smith-Jensen, direktør for Commercial Management, Telia Danmark.


 Strive Sport


Ud over de direkte kampe, som kommenteres på dansk, viser Strive Sports tv-kanal højdepunkter fra spillerunderne i magasinprogrammer.

I den første måned får alle tv-kunder hos Telia adgang til Strive Sport tv-kanalen. Efter den første måned vil kanalen indgå i mellem (4More) og stor (4All) tv-pakke. Sportsrettigheder er generelt dyre at erhverve, men det oplyses ikke, om prisen på tv-pakkerne reguleres i nærmeste fremtid som følge af aftalen. Priser på tv-pakker reguleres typisk ved årsskiftet.

Læs også: Interview: Strive Sport vil ændre sports-tv

Ønsker man at følge samtlige fodboldkampe fra La Liga og Serie A skal der fortsat tegnes abonnement på Strive Sports streamingtjeneste.

Adgangen til Strive Sport hos Telia TV åbnes i dag.

Telia TV: Om aftalen med Strive Sport

• Op til 10 kampe pr. runde live
• Danske kommentatorer er Morten Glinvad, John Bisgaard, Henrik Fallesen, Karsten Krogh og Kenneth Hansen
• Indhold fra de bedste ligaer i Europa. Spanien er lige nu rangeret som verdens bedste liga og Italien er nr. tre. Ni af de seneste ti vindere af Champions League og Europa League er fra Spanien og Italien. Fem af verdens ti bedste klubhold kommer fra de to ligaer ifølge UEFAs rangliste
• Ligaerne har verdensklassespillere som Lionel Messi, Zlatan Ibrahimović, Luka Modric, Cristiano Ronaldo, Luis Suarez, Philippe Coutinho, Sergio Ramos og Paulo Dybala. Vinderen af Ballon d'Or de seneste 16 år er kommet fra LaLiga og Seria A
• Danske profiler som Simon Kjær, Martin Braithwaite, Daniel Wass, Mathias Jørgensen, Pione Sisto, Jens Stryger Larsen, Lukas Lerager, Christian Nørgaard, Joachim Andersen og Mathias Jensen kan følges på kanalen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |