Sony frigiver snart en ny AG9 OLED-topmodel, som byder på seneste billed-, lyd- og Android-teknologi. Prisen starter på 24.000 kroner - og 77 tommer bliver markant billigere.
Sony AG9 OLED-topmodel
Sony sender i år nye topmodeller på markedet baseret på enten LCD eller OLED-teknologi. AG9 repræsenterer den nye OLED-topmodel, som erstatter sidste års AF9, der kun fik et halvt år på markedet.
Modsat sin forgænger, lanceres AG9 også i 77 tommer. Det japanske selskab sprang det største OLED-format helt over med sidste års modeller. I mellemtiden er produktionen af 77 tommer panelet tilsyneladende blevet billigere, da 77 tommer AG9 nu har en vejledende pris på 65.000 kroner. Til sammenligning kostede A1-modellen fra 2017 svimlende 180.000 kroner.
Den direkte konkurrent hos LG har ligeledes sænket prisen på 77 tommer OLED. Sidste år blev 77 tommer C8 introduceret til en vejledende pris på 67.499 kroner og i år koster afløseren i C9 knap 60.000 kroner. Det er stadig uforholdsmæssigt dyrt i forhold til de mindre formater, men det går den rigtige vej. Panasonic og Philips sælger på nuværende tidspunkt ikke OLED i 77 tommer.
Sony AG9 findes også i 55 og 65 tommer, der skal koste hhv. 24.000 og 33.000 kroner i vejledende pris. Selskabet bekræftede i sidste uge, at lillebroderen AG8 starter på 19.000 kroner.

Android og Apple-funktionalitet i samme TV
Nogle af forskellene mellem AG8 og AG9 består i en kraftigere videoprocessor (X1 Ultimate), HDMI eARC og Dolby Atmos support. Du kan sammenligne modellerne ved at følge linket nedenfor.
Læs også: Oversigt: Sony 2019 TV
AG9 er også blandt de tv-modeller fra Sony, som får Apple AirPlay 2 og HomeKit. Førstnævnte gør det muligt at sende video, musik og billeder fra iPhone eller iPad trådløst over på skærmen, mens HomeKit er Apples protokol for det forbundne hjem. Apple-funktionerne kommer med en softwareopdatering i løbet af sommeren, oplyser Sony.
Læs også: Oversigt: TV med Airplay 2, HomeKit og iTunes
55 og 65 tommer Sony AG9 kommer på markedet i maj og 77 tommer følger i juni. Vejledende danske priser kan ses i tabellen herunder. Klik på modelnavnene for yderligere information i TV-databasen.
Sony 2019 OLED – vejl. danske priser