Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 Sport løfter streaming-kvalitet fra 25 til 50fps - FlatpanelsDK

TV 2 Sport løfter streaming-kvalitet fra 25 til 50fps

15 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

Streamingtjenesten TV 2 Play sender nu TV 2 Sport i højere billedfrekvens på 50 billeder per sekund, hvilket gør hurtige sekvenser i billedet skarpere og mere flydende. Selskabet overvejer, hvorvidt andre kanaler skal løftes til 50fps.

TV 2 Sport i højere billedfrekvens

Sporten rykker mod streaming, men i overgangen har mange seere klaget over, at billedkvaliteten halter. TV 2 Play tager nu et skridt på vejen ved at løfte billedfrekvensen fra 25 til 50 billeder per sekund på TV 2 Sport.

- ”Vi kører nu 50fps på TV 2 Sport og gør os nogle erfaringer på det før vi tager stilling til evt. videre udrulning,” siger Jakob Bøgh Sørensen, Head of Digital Product Management hos TV 2, til Flatpanels.

Ved at hæve billedfrekvensen, får man typisk et mere flydende billede, blandt andet i sportsgrene som fodbold og håndbold. En højere billedfrekvens kan samtidig gøre bevægende billeder skarpere og mere detaljerede, så f.eks. en bold i bevægelse ikke forsvinder eller får en skæv form.

Læs også: Sports-tv er i opbrud men billedkvalitet halter i overgangen til streaming

 TV2 Sport 50fps
Opløsning og bitrate er forblevet uændret på 720p HD og ca. 3,2 Mb/s. Jakob Sørensen forklarer, at det er muligt fordi man løbende har formået at forbedre kompressionen. Flatpanels måling af streamingkvaliteten på TV2 Sport kan ses til højre. At TV2 Sport har løftet billedfrekvensen blev først spottet af Digitalt.tv.


Styrker oplevelsen af at se sport

TV 2 mener, at løftet fra 25 til 50 billeder per sekund styrker oplevelsen af at se TV 2 Sport via Play-tjenesten og melder sig tilfredse med resultaterne.

En af udfordringerne ved at hæve opløsning og billedfrekvens er, at ikke alle forbrugerenheder nødvendigvis kan modtage (dekode) den højere kvalitet. Jakob Sørensen siger, at man er stødt på enkelte enheder, som ikke kan, hvilket man er ved at undersøge nærmere. Der sættes ikke navn på disse enheder, men generelt er der i sådanne tilfælde tale om ældre enheder med langsom hardware.

Viaplay og Eurosport Player streamer ligeledes sport i 50fps, mens DRTV, Strive Sport, Stofa, YouSee og Waoo stadig streamer i 25fps. Du kan finde en oversigt over billed- og lydkvaliteten på streamingtjenester i Flatpanels forum.

Næste skridt for branchen bliver at rykke til såkaldt High Frame Rate (HFR), hvilket i tv-sammenhæng betyder 100 eller 120 billeder per sekund. Grene af branchen er begyndt at eksperimentere med formatet og de første meldinger lyder, at det giver et stort kvalitetsløft ved sportudsendelser. Visse nyere tv-produkter kan dekode op til 4K120 (4K-opløsning ved 120 billeder per sekund) via den indbyggede dekoder.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |