Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTelia etablerer ny TV-afdeling efter opkøb af bl.a. C More, GET & TV4 - FlatpanelsDK

Telia etablerer ny TV-afdeling efter opkøb af bl.a. C More, GET & TV4

20 Jul 2018 | Rasmus Larsen |

Telia gør klar til for alvor at melde sig ind på det nordiske tv-marked. Tidligere på ugen opkøbte de det norske kabel-tv-selskab GET af TDC og i dag har Telia opkøbt Bonnier Broadcasting, herunder streamingtjenesten C More og svenske TV4.

Telia etablerer ny TV-afdeling

Telia er bedst kendt som et teleselskab, men efter to milliardhandler i samme uge, vil selskabet etablere en ny forretningsenhed, der skal drive tv-aktiviteterne i Norden. Telia noterer i den forbindelse, at markedet for tv-underholdning i disse år transformeres fundamentalt.

Den nye forretningsenhed skal ledes af Casten Almqvist, tidligere direktør for Bonnier Broadcast, og skal dække over streamingtjenesten Telia TV, streamingtjenesten C More, det norske kabel-tv GET samt svenske tv-kanaler under TV4. Telia har omtrent 700.000 tv-kunder i Sverige, men har svært ved at bryde igennem i Danmark, hvor Telia TV rundede 30.000 kunder sidste år.

- “Vi har stor respekt for vores nye rolle som medieejer og har et klart syn på, hvordan vi vil bevare virksomhedens redaktionelle integritet fremadrettet. Jeg glæder mig til at byde nogle af de mest talentfulde tv-indholdsproducenter i Norden velkommen i Telia Company,” siger Johan Dennelind, direktør for Telia Company.

C More kendes som en streamingtjeneste i stil med Netfix. Foruden film og tv-serier, tilbyder C More tv-kanaler og sport.

Læs også: Interview: C More søsætter satsning på originalt indhold

- ”Med dette opkøb vil Telia Company etablere et nyt forretningsområde, hvor både Telias eksisterende tv-forretning og Bonnier Broadcasting-virksomhederne vil være inkluderet. Intentionen er, at Casten Almqvist, som på nuværende tidspunkt er direktør for Bonnier Broadcasting, skal være direktør for dette forretningsområde,” skriver Telia.


Telia


Konsolidering i TV-branchen

Der sker i disse år konsolidering i den klassiske del af tv-branchen efter tv-kanaler og tv-pakker i årevis har domineret markedet. Streamingdistribution har gjort det muligt at gå udenom mellemmanden og direkte til seeren, hvilket nedbryder barrierer og strukturer. Netflix er på få år vokset til at blive en magtfaktor på tværs af landegrænser.

Konsolideringen er for alvor tydelig i USA, hvor AT&T forsøger at opkøbe Time Warner, herunder HBO, mens Disney forsøger at overtage 21st Century Fox, herunder filmstudiet 20th Century Fox. AT&T har allerede langt op til, at HBO skal være mere som Netflix, mens Disney har annonceret, at opkøbet skal sikre indhold til en kommende streamingtjeneste, der skal udfordre Netflix.

På hjemmefronten forsøgte TDC for nylig at opkøbe MTG, der står bag Viasat, Viaplay og TV3-kanalerne, men handlen gik i vasken. Nu forsøger Telia at øge deres aktiviteter på tv-markedet igennem opkøb.

Telia betaler 9,2 mia. svenske kroner for Bonnier Broadcasting og betaler 21 mia. norske kroner for TDC Norge og kabel-tv-selskabet GET. Begge handler skal godkendes af myndighederne, hvilket forventes at ske i anden halvdel af 2019.

- Kilde: Telia Company (2)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |