Samsung præsenterer først de nye modeller i morgen, men udførlige detaljer om en Q9N-topmodel er blevet lækket. Q9N får HDR10+ og udskifter kant-LED med zone-styret LED. Der er tale om LCD-tv i 65 og 75 tommer, som bliver billigere end sidste års topmodel.
Samsung 2018 high-end TV
Q9N – også kaldt Q9FN – bliver et af Samsungs high-end TV for 2018. Den erstatter sidste års skuffende Q9F. Heldigvis har Samsung lyttet til kritikken ved at droppe kant-LED, som hører til på skærme i mellemklassen. Selskabet skifter til zone-styret LED i LCD-panelet – eller ”Full Array Elite”, som Samsung ynder at kalde det.
Vi ved endnu ikke, hvor mange zoner lyset kan styres i, men vi hører, at 9-serien har “twice the local dimming zones as the Q8N” (eller Q8FN), som er en anden ny model. Samsung forventes herudover at lancere nye Q7N og Q6N modelserier, som er baseret på LCD-paneler med kant-LED. Flagskibet Q9N vil blive tilgængeligt i 65 og 75 tommer og skal i USA koste henholdsvis 3799 og 5999 dollars. Det er markant lavere end startpriserne på sidste års pendant.
Opdatering: Vi har modtaget yderligere information på den flade Q8FN model, som får mindre avanceret zone-styring samt HDR10+ support. I USA skal en 65" koste 3000 dollars. I modsætning til 9 og 7-serierne, vil 8-serien ikke have den eksterne One Connect-boks, men vil dog have alle de andre "smart" funktioner. Se yderligere specifikationer nederst.

Amazon har allerede 65” Q9N online sammen med en bunke billeder.
Fra billederne står det klart, at Q9N ikke kan matche den tynde profil, som pryder andre high-end TV baseret på OLED-teknologi. Til gengæld har den ikke en skæmmende elektronikboks på bagsiden. Stik og styreelektronik er placeret i en ’One Connect’-boks. Skærmen vil angiveligt også kunne hænge fladt mod væggen vha. en løsning kaldet ‘no-gap wall mount’.

LCD med quantum dot
Q9N vil være baseret på et LCD-panel med quantum dot. Der har været rygter fremme om, at Samsung ønsker at skifte til såkaldt ”QDCF” implementering, hvilket betyder, at de bittesmå quantum dot rykkes fra laget imellem LED-belysning og LCD-panel til fronten af LCD-panelet, hvor de erstatter farvefiltrene. Om dette er tilfældet i Q9N, får vi dog først svar på i morgen den 7. marts.
Samsung vil i 2018 fortsat sælge sine LCD-tv som ”QLED-tv” og positionere dem som den direkte konkurrent til de mere populære OLED-tv. Det koreanske selskab er over de seneste par år blevet forvist fra high-end-segmentet på tv-markedet efter de måtte droppe produktion af OLED-tv. Koreanske medier rapporterer, at “there is a sense of crisis felt among employees at Samsung” efter selskabets markedsandel i det øverste segment er faldet fra mere end 50% til mindre end 10%. Selskabet håber, at LCD med quantum dot kan udfylde tomrummet indtil ny skærmteknologi er klar. Samsung vil senere på året lancere sit første TV baseret på microLED-teknologi og rygtet vil vide, at selskabet har genoptaget udvikling af OLED-tv.
Læs også: Samsung afslører første 2018 TV i form af nye NU-serier
De nye skærme byder på en opdateret version af Tizen-styresystemet og tilføjer nye funktioner såsom en stemmeassistent (Bixby), en ’Universal Guide’ og SmartThings til styring af forbundne enheder i hjemmet. Q9N leveres også med den fikse ‘One Remote’.

- “More than a billion shades of our most phenomenal quantum color and our best full array backlighting redefine luxury viewing. Exquisite design with clutter-free cabling and Ambient Mode transform TV into art,” fremgår det af produktsiden på Amazon.
Det kommer næppe som en overraskelse, at Samsung forbigår Dolby Vision til fordel for sit eget HDR10+ format. Herudover vil skærmene kunne håndtere HDR-video i grundformatet HDR10 samt HLG-formatet, der bruges til broadcast via tv-kanaler eller streaming.
Vi kender endnu ikke detaljerne for den danske lancering, men i USA sendes skærmene på markedet i midten af april til vejledende priser på 3799 og 5999 dollars. Vi ved mere umiddelbart efter, at Samsung officielt har løftet sløret for skærmene.
Samsung Q9N - specifikationer
65 & 75” sizes |
LCD panel with ‘Full Array Elite Backlight’ |
4K resolution |
Ultra Black Elite filter |
HDR formats: HDR10+, HDR10, HLG |
60W speakers (4 speakers, 2 woofers) |
4x HDMI, 3x USB, 1x optical |
Tizen Smart TV with Universal Guide and SmartThings |
Ambient Mode |
One Connect Box & One Remote |
Bixby voice assistant |
Samsung Q8N - specifications
65" confirmed |
LCD panel with ‘Full Array LED’ - fewer zones than Q9N |
4K resolution |
Ultra Black Elite filter |
HDR formats: HDR10+, HDR10, HLG |
40W speakers (4 speakers, 1 woofer) |
4x HDMI, 2x USB |
Tizen Smart TV with Universal Guide and SmartThings |
Ambient Mode |
One Remote |
Bixby voice assistant |
- Kilde: 4KFilme, Value Electronics, Amazon, CNET