Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSteven Spielberg skal kickstarte Apples satsning på originalt indhold - FlatpanelsDK

Steven Spielberg skal kickstarte Apples satsning på originalt indhold

11 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

De mange milliarder, som Apple har øremærket indholdsproduktion, skal bl.a. spenderes på nye afsnit af Steven Spielbergs ’Amazing Stories’ fra 80’erne. Det skriver Wall Street Journal.

Første store produktion fra Apple

Amazing Stories, eller på dansk Fantastiske Fortællinger, er en science fiction og horror tv-serie fra 80’erne. Den blev skabt af Steven Spielberg og nåede at køre i 2 sæsoner på NBC.

Amazing Stories vender tilbage på tv-skærmen – og din telefon. Apple har underskrevet en kontrakt, som skal sætte Steven Spielberg i instruktørstolen med mere end $5 mio. dollars til hver episode, ifølge WSJ. Det er et budget i samme størrelsesorden, som visse store produktioner hos Netflix og HBO opererer med.

Apple har så småt leget med indholdsproduktion i form af musikvideoer, dokumentarer, Carpool Karaoke og et quiz-show kaldet Planet of the Apps. Amazing Stories bliver imidlertid det første resultat af en stor satsning på originalt indhold, som tidligere Sony Pictures-chefer står i spidsen for. De har angiveligt fået et årligt budget på $1 mia. dollars til at skabe tv-serier og potentielt film.

Universal/NBC har overfor Wall Street Journal bekræftet projektet. Apple har ikke kommenteret.

Samarbejdet med Steven Spielberg vidner om ambitionerne bag Apples indholdssatsning. Vi ved dog endnu ikke, hvordan indholdet skal distribueres. Tidligere småproduktioner har været inkluderet som del af Apple Music. Med over 1 milliard iPhone, iPad og Apple TV enheder i brug verden over, står selskabet med gode kort på hånden.

Der skal til at starte med produceres 10 afsnit af Amazing Stories. Det oplyses ikke, hvornår den får premiere.



- Kilde: Wall Street Journal

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |