Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple har angiveligt øremærket 6 mia. kr. til produktion af Hollywood-indhold - FlatpanelsDK

Apple har angiveligt øremærket 6 mia. kr. til produktion af Hollywood-indhold

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Apple er klar til at spendere 1 mia. dollars – over 6 mia. kroner – på at anskaffe sig og producere Hollywood-indhold over det kommende år. Selskabet vil lægge ud med tv-serier, beretter Wall Street Journal.

’Game of Thrones’ ambitioner

Netflix, Amazon og snart Apple, hvis vi skal tro rygtet, byder ind i Hollywood. Apple har angiveligt øremærket $1 mia. dollars til budgettet for det kommende år. Til sammenligning spenderer HBO ca. 2 mia. dollars og Netflix 7 mia. dollars årligt.

Med pengeposen går Apple til Hollywood med målet om at anskaffe sig og producere originalt indhold, mener Wall Street Journal at vide. Det skal afstedkomme op til 10 tv-serier, lyder det, med ambitionen om, at minimum en af dem bliver en succes i ’Game of Thrones’-klassen. Et enkelt afsnit af Game of Thrones koster over 10 mio. dollars at producere.

Apple producerer allerede så småt indhold. ’Planet of the Apps’ er et quiz-show, som er tilgængeligt for abonnenter af Apple Music. Softwaregiganten har også netop frigivet ’Carpool Karaoke’ på Apple Music.

Til opgaven har Apple hyret to veteraner fra Sony Pictures samt en tidligere produktionschef fra Warner Bros.

Apple TV iTunes


Brolagt distributionsvej

Foruden over 1 mia. iPhone/iPad-enheder i brug, sælger selskabet Apple TV-boksen. Her tilbydes indhold via apps, herunder Apple iTunes, hvorfra der kan købes og lejes film og i visse regioner tv-serier. Dette indhold stammer fra studier udefra, men med en global rækkevidde kan selskabet hurtigt opnå bred distribution og promovering af sit indhold.

Selvom et budget på 1 mia. dollars blegner i forhold til Netflix og andre nye spillere, svarer det til samme niveau, som Amazon lagde ud med i 2013. Apple kan dog hurtigt, hvis det bliver nødvendigt, skalere ambitionerne yderligere op. Selskabet har mere end 261 mia. dollars på bankbogen og omsætter årligt for over 210 mia. dollars – altså over 1,3 billioner kroner.

Resultatet af anstrengelserne? Det må vi vente lidt endnu med at se.

- Kilde: WSJ

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |

Omfanget af hackede Roku Smart TV langt større end først antaget

15 Apr 2024 |