Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube's tv-app kan snart håndtere 360-graders video - FlatpanelsDK

YouTube's tv-app kan snart håndtere 360-graders video

17 May 2017 | Rasmus Larsen |

YouTube app’en på din tv-skærm kan allerede streame i HD, 4K og måske endda HDR. Snart kan den også vise 360-graders videoer, hvor du kan rykke perspektivet.

360-video på tv-skærmen

Du kender måske allerede funktionen fra din telefon eller tablet. YouTube har i et stykke tid understøttet 360-graders video – eller 360-video, som Google foretrækker at kalde det.

Inden længe kan de samme videoer opleves på ”den største skærm, du ejer”, annoncerede Google her til aften på I/O-konferencen. Ved at bruge piletasterne – eller joystick’et på Nvidia Shield – kan du ændre perspektivet i videoen; kigge til venstre, højre, op og ned.

360-video i YouTube


Videoen skal naturligvis være optaget og uploadet til YouTube i 360-grader. Foruden arkiv-video vil YouTube på tv-skærmen også kunne livestreame 360-graders video fra koncerter og begivenheder.

Google er ikke de første, som udruller 360-graders video på tv-skærmen. App’en ’LittleStar’ tilbyder en pulje videoer på Apple TV. LG understøtter også de interaktive videoer i version 3.5 af webOS, som er indbygget i 2017 LG TV.

360-video i YouTube


YouTube app’en skal have en opdatering på hver enhed og Google bekræfter ikke præcis, hvornår opdateringen er klar ud over at sige "over de næste par måneder". Selskabet tilføjer, at det sker først på enheder baseret på Android TV-styresystemet såsom Sony TV og Nvidia Shield-boksen. Ved præsentationen blev også Xbox One fremhævet.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |