Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Advokaten' bliver Viaplays næste serie-satsning - FlatpanelsDK

'Advokaten' bliver Viaplays næste serie-satsning

03 May 2017 | Rasmus Larsen |

Viaplay har succes med egenproduktion af tv-serier og har tydeligvis fået blod på tanden. Næste ambitiøse dansk-svenske projekt bliver med bl.a. Thomas Bo Larsen, Nicolaj Kopernikus og Sara Hjort Ditlevsen i hovedrollerne. Serien skal hedde ’Advokaten’.

Advokaten: En dramaserie

Amerikanske Amazon og Netflix har stor succes med egenproduktion og spenderer i dag milliarder af kroner årligt. Nordiske Viaplay melder ligeledes om succes på nordisk plan. De har søsat tv-serier, som kan ses eksklusivt på Viaplay, såsom ’Swedish Dicks’, ’Veni Vidi Vici’ og en julekalender.

Advokaten Viaplay


Den næste store satsning bliver ’Advokaten’. Serien udspiller sig i både Danmark og Sverige og har bl.a. Thomas Bo Larsen (Veni Vidi Vici, Forbrydelsen), Nicolaj Kopernikus (Forbrydelsen, Klassefesten), Sara Hjort Ditlevsen (Gidseltagningen, Rita) og svenske Alexander Karim (Tyrant, Zero Dark Thirty) på rollelisten.

- ”Serien handler om den succesfulde forsvarsadvokat, Frank Nordling (Alexander Karim), som arbejder på et af Sveriges førende advokatkontorer. Som barn mister Nordling sine forældre i en tragisk ulykke, men ved en tilfældighed finder advokaten ud af, at det slet ikke var en tilfældig ulykke, som forårsagede forældrenes død, men at det derimod var overlagt mord. Morderen er en af lederne i Københavns kriminelle underverden, nemlig Thomas Waldman (Thomas Bo Larsen) og samtidig én af advokatkontorets vigtigste klienter. I jagten efter sine forældres morder trækkes Nordling ind i et livsfarligt dobbeltspil,” fortæller Viaplay.

Tv-serien i 10 afsnit får premiere eksklusivt på Viaplay og TV3 til efteråret. Viaplay slår sig op som en nordisk streamingtjeneste og direkte konkurrent til Netflix. Vil du prøve kræfter med tjenesten tilbydes en gratis prøvemåned.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |