Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay søsætter ny "original" tv-serie, Veni Vidi Vici, med Thomas Bo Larsen - FlatpanelsDK

Viaplay søsætter ny "original" tv-serie, Veni Vidi Vici, med Thomas Bo Larsen

13 Oct 2016 | Rasmus Larsen |

Viaplay fortsætter satsningen på eksklusivt indhold – eller ”originalt” indhold, som branchen kaldet det – efter succesen med Swedish Dicks. I foråret 2017 får tv-serien Veni Vidi Vici med Thomas Bo Larsen i hovedrollen premiere på tværs af norden.

Thomas Bo Larsen i hovedrollen

Amerikanske streaminggiganter har haft stor succes med eksklusivt indhold. Viaplay afprøver samme model i norden og kunne forleden fortælle, at deres første satsning, Swedish Dicks, var blevet den mest sete tv-serie på Viaplay nogensinde.

Det momentum vil man forsøge at bygge videre på med næste store satsning. Tv-serien Veni Vidi Vici - jeg kom, jeg så, jeg sejrede – har danske Thomas Bo Larsen i hovedrollen og instrueres af svenske Rafael Edholm.

- ”Thomas Bo Larsen, som i serien spiller Karsten Daugaard, en dansk filminstruktør, der af økonomiske årsager, bliver tvunget til at forlade filmindustrien for at tage et "rigtigt" job, som slagter, på sin svigerfars (Michael Segerström) økologiske svinefarm, noget som han fra dag ét ikke bryder sig om. Redningen bliver hans gamle ven og producer, Vincent (Rafael Edholm), som tilbyder en vej tilbage til filmbranchen med et godt betalt filmjob, som pornofilmsinstruktør. Arbejdet er dog ikke uden problemer for Karsten, og snart fører han et dobbeltliv, som sætter både hans eget og familiens liv i fare,” skriver Viaplay.

Veni Vidi Vici


- ”Det bliver fantastisk at spille Karsten. Han er en almindelig mand, der længes efter at være en stor kunstner. Og den længsel både forvandler hans liv til et mareridt, men den hjælper ham også med at finde vej til "the holy grail". Det bliver en af de mere emotionelle roller, jeg har spillet igennem længere tid,” tilføjer Thomas Bo Larsen.

Optagelserne til Veni Vidi Vici starter dette efterår og serien får premiere på Viaplay i foråret 2017 i hele Norden. Tv-serien bliver i ti afsnit. Viaplay tilbyder en gratis måned på viaplay.dk, hvis du vil prøve tjenesten.



Flere nyheder

Seks søjler under UHD

De seks søjler under Ultra HD

23 Oct 2020 | Yoeri Geutskens |
Apple TV

Apple TV+ & iTunes-filmkataloget kommer til PS5, PS4

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Power kalibrering

Power udvider på TV-kalibrering

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Disney GroupWatch

Opdateret: Disney+ udruller GroupWatch til at streame sammen, hver for sig

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Quibi

Quibi, streaming-tjenesten til mobil, lukker efter kun et halvt år

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Oiii

TV 2 Play lancerer 'Oiii' børneunivers & tv-kanal til december

21 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Disney LG Display

Disney vil udstyre flere af sine filmstudier med LG OLED-skærme

21 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Oppo TV

Oppo's første 4K TV har 8K-support, 1 sekunds opstartstid

20 Oct 2020 | Rasmus Larsen |