De nye skærme fra Sony, som blev præsenteret på CES-messen i januar, er nu så småt ved at lande i danske butikker. 4K-skærme med Android TV starter på ca. 8.500 kroner.
2017 Sony TV i butikkerne
Sony satser i år på 4K-opløsning, HDR og Android TV. Der kommer lidt senere en OLED-topmodel, men skærmene, som er i butikkerne nu er alle baseret på LCD-teknologi.
Den billigste model med 4K-opløsning er indtil videre XE80, som i 43 tommer starter på ca. 8.500 kroner. Rykker man op i XE85, så er den på lager hos flere forhandlere i 65 tommer, men der går lige lidt længere, hvis du søger 55 tommer. Den sælges pt. til vejledende pris på knap 20.000 kroner.

Skridtet op er XE90, som kommer i 49 til 75 tommer. Modellen adskiller sig en smule ved at have bagbelyst LED, så lyset bedre kan styres i zoner. Den starter på knap 14.000 kroner i 49 tommer.
Endelig er der XE93, som meldes på lager hos Elgiganten i 65 tommer, hvorimod 55 tommer kommer lidt senere. Vil du have en endnu større skærm er 75” XE94 en forlængelse af XE93. Forskellen er, at XE94 har bagbelyst LED. Den kan leveres nu af Sony Center.
Du kan få det fulde overblik over Sonys 2017 TV her.
Som nævnt er ikke alle skærmformater på lager, men de fleste modelserier kan nu findes hos de danske forhandlere. Se priser nedenfor. Visse skærme er allerede faldet en smule i forhold til vejledende pris.
Priser:
75” Sony 75XE9405
65” Sony 65XE9305
55” Sony 55XE9305
75” Sony 75XE9005
65” Sony 65XE9005
55” Sony 55XE9005
49” Sony 49XE9005
75” Sony 75XE8596
65” Sony 65XE8505
55” Sony 55XE8505
55” Sony 55XE8005
49” Sony 49XE8005
43” Sony 43XE8005