Oppo har endnu ikke officielt præsenteret afspilleren, men journalisten Chris Heinonen fra Reference Home Theater har delt billeder, modelnavn, pris og estimeret lanceringsdato på Oppo’s første UHD Blu-ray-afspiller. Den skal angiveligt hedde UDP-203 og koste $499.
Oppo UDP-203 UHD Blu-ray
Samsung og Panasonic var de første to selskaber, som lancerede UHD Blu-ray-afspillere, mens Sony, Oppo og andre besluttede sig for at vente. I går præsenterede Sony så sin første afspiller og nu er de første detaljer om Oppo’s afspiller frigivet.

Oppo har vel og mærke endnu ikke selv udsendt materiale om afspilleren, men selskabet fremviste den til udvalgte journalister på Cedia Expo messen i USA. Chris Heinonen fra mediet Reference Home Theater siger, at den skal hedde UDP-203 og koste $499 i USA, hvilket må siges at være en overraskende lav pris for Oppo.
Hen delte også de første billeder afspilleren, som ligner klassisk Oppo design. Der er en skærm i midten, som angiveligt bliver baseret på en OLED-skærm, ifølge et opslag på Oppo’s Facebook-side, som sidenhen er slettet.
På fotoet herunder fremgår det, at afspilleren vil have 2 HDMI-udgange (en til video, en til lyd), 1 HDMI-indgang, 7.1 analoge udgange, 2 USB 3.0 porte, digital optisk og koaksial udgange, RS-232C, og et stik til internet. Det forlyder, at den også understøtter 5GHz WiFi.

Afspilleren opfylder naturligvis UHD Blu-ray-specifikationen, hvilket betyder understøttelse af op til 4K Ultra HD-opløsning, HDR (High Dynamic Range) og større farverum (up to Rec.2020). Den understøtter HDR10-formatet, men lader ikke til at kunne håndtere Dolby Vision (Dolby’s premium HDR-format), hvilket giver anledning til at til spørgsmålstegn ved, hvorfor den ikke er blevet lanceret tidligere.
Lanceringsdatoen for Oppo UDP-203 er ikke blevet bekræftet, men Oppo sigter efter signende mod at lancere den før årets udgang, ifølge Heinonen. Han siger, at den skal koste $499 I USA. Den europæiske og danske pris kendes ikke.

- Kilde: Chris Heinonen