Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG sender nyt buet C6 OLED-tv i handlen - FlatpanelsDK

LG sender nyt buet C6 OLED-tv i handlen

01 Jul 2016 | Rasmus Larsen |

LG’s program for OLED-tv består i år af tre flade og en buet modelserie. Med den buede C6 i handlen er alle de nye 2016 OLED-modeller med 4K, HDR og Dolby Vision blevet klar. 

LG’s nye buede OLED-tv

LG har over de seneste uger rullet C6-serien ud på det europæiske marked. C6 er den buede pendant til den flade B6, som LG for nylig frigav. C6 fuldender således LG’s modelprogram af OLED-tv, der i år stadig er i den høje prisende.

Ligesom de andre nye OLED-tv fra LG kan C6 prale med 4K-opløsning og to varianter af HDR; den åbne HDR10 standard og Dobly Vision, der er et premium-format. For at nyde indhold i HDR-kvalitet skal du enten eje en UHD Blu-ray-afspiller ellerhave adgang til Netflix. C6 understøtter også 3D.

LG C6 OLED


C6 er ekstremt tynd, men vær opmærksom på, at der sidder en elektronikboks på nederste halvdel af skærmen, som optager noget mere plads. LG har indbygget deres webOS 3.0 platform, hvorfra der er adgang til streamingtjenester såsom Netflix, Viaplay, TV2 Play og YouTube.

LG C6 er i butikkerne nu i 55 og 65 tommer. Den er prismæssigt sat noget højere end den flade pendant i B6, hvor man dog må undvære 3D. Du kan få overblikket over LG’s 2016-modeller her.

Priser:
  • 55” LG OLED55C6
  • 65” LG OLED65C6

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

    15 Dec 2025 |

    Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

    15 Dec 2025 |

    'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

    12 Dec 2025 |

    Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

    11 Dec 2025 |