Da Netflix frigiv 3. sæson af House of Cards tilbage i februar steg dataforbruget i 3’s netværk med 40 procent henover weekenden. Netflix alene ”slugte” 92,3 terabytes. Teleselskabet 3 vil fra i morgen begynde at give 6 måneders Netflix med, når kunder oprette udvalgte abonnementer.
Teleudbydere forfølger indholds-strategi
Da Netflix kom til Danmark begyndte de samtidig at rangere internetudbyderne efter streaminghastigheder til deres tjeneste. Det var kontroversielt, men Netflix argumenterede, at de fik kunderne til at migrere mod hurtigere – og dyrere - internetpakker. Det samme lader til at være tilfældet for udbydere af mobildata.
3 og Netflix annoncerer derfor i dag, at de har indgået et samarbejde, der giver 6 måneders ”gratis” Netflix med, når man binder sig til et nyt mobilabonnement. 3 håber, at de kan få flere danskere til at migrere til abonnementer, der koster over 200 kroner per måned.

3 deler i samme forbindelse data, der peger på, at Netflix-premierer nu trækker samme opmærksomhed som f.eks. DR’s dramaproduktioner. I weekenden, hvor 3. sæson af House of Cards blev frigivet, steg dataforbruget i 3’s mobilnet med 40 procent i forhold til en almindelig weekend i februar. Netflix alene ”slugte” 92,3 terabytes data på 3’s netværk.
- ”Det er imponerende, at en enkelt serie kan trække så meget ekstra trafik og ikke mindst opmærksomhed. De store Netflix-serier er blevet hotte samtaleemner. Deres premierer ventes i spænding og diskuteres i mindst lige så høj grad, som man tidligere har gjort det med fx DR’s dramaserier og Matador. Vi vil gerne give vores kunder muligheden for at hoppe med på Netflix-bølgen. Og de kunder, som allerede er i gang på Netflix, kan se frem til gratis underholdning i en periode,” fortæller David Elsass.
Dermed fortsætter telebranchens indholdsstrategi, der for alvor blev skudt i gang med lanceringen af Telmore Play sidste år, hvor man som en del af abonnementet fik adgang til streamingtjenester såsom HBO, Cmore, TV2 Play og Min Bio.
3’s Netflix-kampagne skydes i gang i morgen d. 22. september. Forvent at se om flere lignende aftaler fra teleudbyderne i fremtiden.
Fakta
Gælder følgende abonnementer: |
Mobil: Fri Tale og 10 GB data til 200 kr. pr. måned Mobil: Fri Tale og 20 GB til 230 kr. pr. måned Mobil: Fri Tale og 40 GB til 270 kr. pr måned (nyt abonnement) Bredbånd: 100 GB data til 250 kr. pr. måned Bredbånd: 200 GB til 300 kr. pr. måned |
Vilkår: |
Gavekoden giver adgang til Netflix-abonnementet ’Standard’, der normalt koster 89 kr |
Med dette abonnement kan man bruge Netflix-kontoen på op til fem devices og se Netflix på to skærme samtidig |
Tilbuddet gælder for både nye og eksisterende 3-kunder uden for binding |
Hvis kunderne har en Standard Netflix-konto i forvejen, så sættes betalingen i bero i de seks måneder, som 3-tilbuddet gælder. Derefter fortsætter betalingen som før |
Hvis kunderne ikke har Netflix i forvejen, skal de aktivt vælge, om de vil fortsætte med at betale for Netflix efter de seks måneder. |
Gavekoden er ikke personlig, og 3 stiller ikke krav til, hvem der må indløse den |