Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Apple TV skal angiveligt koste $149-199, sælges fra oktober - FlatpanelsDK

Ny Apple TV skal angiveligt koste $149-199, sælges fra oktober

31 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Den nye Apple TV forventes præsenteret d. 9. september og den vil angiveligt komme i handlen i oktober. Den forventes at blive prissat til omkring 149-199 dollars, ifølge 9to5Mac. 

Ny Apple TV bliver dyrere

Ingen ved hvor Mark Gurman får sine oplysninger fra, men han bliver ved med at afsløre detaljer om nye produkter fra Apple - vel og mærke før de officielt er præsenteret. Denne gang har han hørt, at den nye Apple TV kan købes fra oktober.

Han hører også, at den bliver dyrere end den nuværende boks, der oprindeligt blev lanceret til 99 dollars og sidenhen er faldet til 69 dollars. Den nye boks med App Store, Siri, HomeKit og hurtigere processor skal angiveligt koste enten 149 eller 199 dollars i ”startpris”, hvilket kan indikere, at der kommer versioner med større lagerkapacitet. Apple har angiveligt ikke lagt sig fast på den endelige pris endnu. Hvis man bruger samme omregningsnøgle, som ved nuværende Apple TV ($69 / 599 kr.), så svarer det en dansk pris på ca. 1299 eller 1699 kroner.

Apple TV


På billedet ovenfor ses den nye boks forventede størrelse. Apple vil blive ved med at sælge den nuværende version og den kommende tv-tjeneste vil virke på begge bokse.

Hvad den nye Apple TV ellers vil byde på, har vi samlet op på her. Gurman siger, at han i de kommende dage vil afsløre mere om hvordan ”gaming, Siri, og fjernbetjeningen” fungerer.

Apple præsenterer nye produkter ved en præsentation d. 9. september, som kan live-streames.

- Kilde: 9to5mac
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |