Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung retter kritisk Netflix-fejl efter 2 måneder - FlatpanelsDK

Samsung retter kritisk Netflix-fejl efter 2 måneder

03 Feb 2015 | Rasmus Larsen |

Siden udgangen af november har ejere af Samsung’s Smart TV (model H7005) manglet adgang til Netflix. I dag har Samsung endelig frigivet en opdatering, som retter fejlen.

Netflix virker igen på H7005

En række ejere af Samsungs H7005 Smart TV har været frustrerede over en såkaldt ”nw 4-8”-fejl, der har gjort Netflix på tv’et ubrugelig siden november.

Omkring 40 danskere har meldt sig på banen i Flatpanels-forummet og FlatpanelsDK tog senere sagen op d. 13. januar. I dag bekræfter to ejere, at en ny opdatering retter fejlen.

- ”Nu virker Netflix med den seneste firmware opdatering til UE55H7005. Forhåbentlig er der ingen andre fejl” skriver stringfighter

- ”Virker her også i dag. Bare husk å koble til nettverket igjen etter oppdatering.” skriver Mannen66 fra Norge, hvor Samsung-ejere også har været ramt.

Samsung har ikke specificeret årsagen til fejlen eller hvorfor det har taget over to måneder at rette en kritisk fejl på en tjeneste, som promoveres kraftigt før køb. Samsung har dog erkendt, at fejlen skyldes deres Smart TV. Der har ikke været fejl i Netflix’s ende.

Opdateringen kan hentes direkte i opdateringsmenuen på tv’et eller på Samsungs hjemmeside, hvorefter den skal installeres med en USB-nøgle.

Opdatering:
Den nye software virker desværre ikke for alle. Samsung-support oplyser; "Der kommer en yderligere opdatering, forventet indenfor en dag eller to, som er løsningen til disse problemer." og fortsætter: "Det var desværre ikke mulig at have opdatering til alle appikationer i den samme opdatering."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix udskyder endnu en storfilm for at give biografpremiere

22 May 2026 |

Første Chromecast begynder at fejle hos brugerne

22 May 2026 |

Oversigt: TCL 2026 TV-skærme

21 May 2026 |

LG introducerer første 1000Hz 1080p monitor

21 May 2026 |

Google TV klargøres til LG-agtig pege-fjernbetjening – hvorfor?

20 May 2026 |

TV 2 Play-kunder kan nu tilkøbe Disney+ og Apple TV med rabat

20 May 2026 |