Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMange Samsung-ejere uden Netflix siden november - FlatpanelsDK

Mange Samsung-ejere uden Netflix siden november

13 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Er din tillid til producenternes evne til at drive Smart TV-platforme stadig intakt? Det er en række danske ejere af Samsungs topmodeller, der koster op imod 20.000 kroner, nok ikke længere. De har manglet Netflix siden november, selvom det er en af de mest profilerede funktioner i tv’et.

Rammer primært topmodellerne

Netflix er i dag en af de absolut største tv-udbydere i Danmark, formentlig kun overgået af YouSee. Netflix sagde på CES, at mange køber Smart TV primært for at kunne se Netflix. Alligevel synes Samsung at nedprioritere en fejl, som har gjort Netflix uvirksom på deres Smart TV siden november. Søger man på Google, finder man ud af, at problemet ikke er isoleret til Danmark.

- ”Må ærligt indrømme, med hånden på hjertet, at hvis jeg vidste at H7005 ikke var Netflix kompatibelt havde jeg købt et andet Tv” skriver Rune, en af de ramte.

Fejlen betyder, at Netflix er fuldstændig ubrugelig på Smart TV’et, hvor man får en fejlkode ”nw-4-8”. Det har været tilfældet siden i hvert fald Black Friday i sidste uge af november, men muligvis længere.

34 danskere har meldt sig på banen i Flatpanels-forummet og det ser ud til at fejlen rammer ejere af H7005 i Full HD samt HU7505, HU7105 og HU7205 i Ultra HD, men der er også en enkelt rapport fra en ejer af HU6905. Ejere af 8-serien lader til at gå fri. Flere melder om samme fejl på Samsungs Facebook-side

FlatpanelsDK har været i kontakt med Samsung over to omgange. I midten af december nægtede Samsung at give en tidshorisont for en løsning og ønskede ikke at specificere hvilke modeller det berørte. Her i midten af januar er status uændret, selvom en ny software blev frigivet lige før jul. Fejl kan naturligvis ske, men ”nw 4-8” synes heller ikke sværere at løse end at Netflix tidligere har fungeret.

Vi kontaktede Samsung igen i går for en officiel udtalelse, men de er ikke vendt tilbage med et svar.

Opdateret med svar fra Samsung kl. 17.12:
Hvis der er personer med et Samsung TV, som ikke fungerer med Netflix efter den seneste opdatering version 1200.2, så vil Samsung meget gerne i kontakt, så vi kan få hjulpet dem med den eventuelle problemstilling. Venligst kontakt Samsung support på telefon: 70701970

Fejl nw-4-8 på Samsung Smart TV
Billedkilde: Recordere-forum, bruger: Nexeren


Samsung kigger fremad – ikke bagud

Samsung har talt med store ord om deres Smart TV, der for en del år siden blev udråbt til et fokusområde. Det har det været lige siden, så derfor kan det måske undre, at det mest af alt føles som om, at Samsung planlægger fra år til år.

På CES-messen meldte Samsung ud, at de i 2015 skifter til en ny Smart TV-platform baseret på Tizen-styresystemet, som de har udviklet i samarbejde med Intel. Samsung har samtidig takket pænt nej tak til Google’s Android TV – de vil selv.

Den gode nyhed er, at Tizen viser lovende takter. Den dårlige er, at nuværende ejere ikke får det at mærke. Samtlige 2012, 2013 og 2014 Smart TV bliver på den gamle platform, der nu sættes i baggrunden efter Tizen er ”the next big thing”. Det vil være muligt at smide et par tusind kroner efter et såkaldt Evolution Kit, men det virker efter sigende kun på 2014-modeller.

Hvis Samsung i årevis har vidst, at Smart TV er retningen fremad, er det så for meget at forlange, at få måneder gamle Smart TV får en opdatering? Bør vi minde producenterne om, at tv i gennemsnit udskiftes hvert 5-7. år?

Det er ikke første gang, at noget lignende sker hos Samsung, se blot her og her.

Efter tre på stribe, fristes man til at stille spørgsmålet; er Samsung overhovedet kyndige nok til at skabe og opretholde et tv-styresystem?



Flere nyheder

Servant

Apple TV+ frigiver første film, nye tv-serier & nye episoder

06 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Euro 2020

Samtlige fodbold-EM 2020 kampe streames på Viaplay

06 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Nokia TV

Nokia-logoet klistres nu på TV-skærme

06 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Xbox spilstreaming

Billigere, next-gen Xbox uden disc-drev angiveligt også på vej

05 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Viasat Ultra HD

Første 4K-kanal hos Canal Digital

05 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Plex

Plex lancerer gratis, reklame-finansieret filmtjeneste globalt... Men

05 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
4K i biograferne

Mindre end hver fjerde biograf viser film i 4K

04 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
DRTV Android TV

DR's streamingtal: Nye episoder giver liv til tidligere sæsoner

04 Dec 2019 | Rasmus Larsen |