Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBFE: Under 12.000 buede tv-skærme solgt i Danmark - FlatpanelsDK

BFE: Under 12.000 buede tv-skærme solgt i Danmark

07 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Danskerne er ikke vilde med buede tv-skærme. De første salgstal peger faktisk på et alarmerende dårligt resultat. Ud af knap 500.000 solgte fladskærms-tv i 2014, er der kun solgt imellem 5-12.000 buede. Det oplyser BFE via Recordere.

Buede skærme sælger dårligt

Tallene kommer fra BFE, som registrerer salgstal direkte hos producenterne i Danmark. Opgørelsen er frigivet i forbindelse med CES 2015, hvor BFE traditionelt gør status over året der gik.

December 2014 er endnu ikke med i opgørelsen, men kigger man på december 2013 til november 2014 blev der solgt 496.646 tv-skærme i Danmark. Det er et minimalt fald fra året før, hvor der blev solgt 506.194 tv-skærme.

Tv-salg i Danmark i 2014


Langt de fleste modeller er stadig Full HD, men Ultra HD er på vej op i statistikkerne. BFE sagde tidligere, at man regnede med omkring 40.000 solgte Ultra HD-tv i Danmark i 2014, men det præcise tal opgøres først senere. Dengang satte man også OLED-TV salget til 10.000.

Buede skærme ligner dog indtil videre et flop på vores breddegrader. BFE’s tal viser, at der kun er solgt 5-12.000 buede tv i 2014. Grunden til usikkerheden skyldes, at man indledningsvis ikke havde fået markeret alle buede tv-skærme i det interne system.

Det er primært Samsung, som har satset på buede tv-skærme i 2014. De har en række forskellige serier i flere prisklasser i både Full HD og Ultra HD-varianter. LG sælger også visse OLED-TV i buede versioner og Sony introducerede en high-end S9-serie i årets sidste måneder. Philips’ buede model, som blev præsenteret i september, lader ikke at være til salg i Danmark endnu.

Samsung oplyste på deres CES-pressemøde, at halvdelen af deres solgte Ultra HD-tv er buede. Hvis det tal vitterligt passer, så er det i hvert fald udenfor Danmark, at folk køber de buede tv.

LG har valgt at reagere ved at have flere flade OLED-TV på programmet for 2015, mens Samsung derimod øger fokus på buede tv-skærme i 2015.

- Kilde: Recordere

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Årets sci-fi film? 'Project Hail Mary' nu tilgængelig derhjemme

14 May 2026 |

Netflix hæver nu priserne i Danmark – reklamepakke i 2027

14 May 2026 |

Danske priser på 2026 TCL TV

13 May 2026 |

Nye danske dogmefilm lander på Netflix

12 May 2026 |

Power åbner i Field's og Bruuns Galleri

12 May 2026 |

Netflix bygger egen AI-stemmesøgning

12 May 2026 |