Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStor forhåndsinteresse for Xbox One & PS4 - FlatpanelsDK

Stor forhåndsinteresse for Xbox One & PS4

24 Jul 2013 | Rasmus Larsen |

Der er stor forhåndsinteresse for både Microsofts Xbox One og Sonys PlayStation 4. Spiludvikleren Ubisoft afslører, at flere store forhandlere oplever dobbelt så mange forudbestillinger som da Xbox 360 og PlayStation 3 blev lanceret.

Stor forhåndsinteresse for Xbox One & PS4

Det er knap 8 år siden, at Xbox 360 blev lanceret og 7 år siden at PlayStation 3 blev lanceret. De nye versioner af konsollerne lander først i handlen om nogle måneder, men i de seneste mange uger har forudbestillingsvinduet været åbent.

Microsoft har selv været ude og sige, at forudbestillinger af Xbox One ligger højere end på Xbox 360. Microsoft siger, at Xbox One allerede nu er udsolgt hos de fleste amerikanske forhandlere. Det forlyder desuden ude i byen, at Microsoft så et stort spring i forudbestillinger efter, at de fjernede restriktioner på brugte spil.

PlayStation 4 og Xbox
Der meldes om stor forhåndsinteresse for både PlayStation 4 og Xbox One


Sony har ikke meldt noget ud, men spiludvikleren Ubisoft afslører, at både Microsoft og Sony oplever dobbelt så mange forudbestillinger, og at de forventer at lanceringerne omkring jul vil sætte gang i spilmarkedet. I samme åndedræt fortæller Ubisoft, at deres spil Assassin’s Creed IV: Black Flag og Watch Dogs er blandt de fem mest forudbestilte spil lige nu.

Konsolspilmarkedet har ellers taget et stort dyk i de seneste år og specielt spilomsætningen har været vigende. Markedsobservatører tvivler på om den nye generation af spilkonsoller får samme succes som den nuværende generation efter at mange forbrugere er begyndt at hente spil til tablets og smartphones. Nintendo var på banen først med ny generation af deres Wii-spilkonsol kaldet Wii U, men den har fået en hård start.

Selvom der er lukket for forudbestillinger mange steder i USA, så er der stadig mulighed for at sikre sig en af de nye spilkonsoller på lanceringsdagen hos de danske forhandlere. PlayStation 4 står lige nu til omkring 3.500 kroner og Xbox One står til omkring 3.850 kroner. Begge konsoller forventes lanceret i november.


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |