Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOUYA-spilkonsollen lanceres 4. juni - FlatpanelsDK

OUYA-spilkonsollen lanceres 4. juni

01 Apr 2013 | Rasmus Larsen |

OUYA-spilkonsollen kom ud af ingenting. Den startede som et Kickstarter-projekt, som folk kunne støtte, og har siden da vist potentiale. OUYA melder nu, at spilkonsollen kommer i handlen 4. juni for blot $99 dollars. Den europæiske pris kendes ikke.

OUYA lanceres 4. juni

OUYA er en lille spilkonsol, der grundlæggende er baseret på Android. Med OUYA tager man en ny tilgang til spil i stuen og lover forskelligartede spiloplevelser fra både store spilstudier, men også små individuelle spiludviklere – det kunne f.eks. være dig selv. Folkene bag OUYA håber således på at kapre din opmærksom hjemme i stuen og derved udfordre de populære PlayStation 3 og Xbox 360-konsoller.

OUYA-spilkonsol
OUYA-spilkonsollen


OUYA kan tilsluttes til tv’et via HDMI. Spilcontrolleren ser ud som man kender dem fra andre konsoller, men selve boksen er meget lille og kan nemt gemmes væk. Alle spil får et gratis-element, så man kan prøve før man køber, og der vil tilmed komme mediecenter-apps i den lille boks. OUYA har ikke frigivet en komplet liste over spil, men siger, at vi kan forvente solide AAA-titler fra store spilstudier, konverteringer af spil fra andre konsoller samt spil fra uafhængige udviklere. XBMC-mediecenter er også bekræftet.

Udviklerne begynder at modtage OUYA-konsollen over de kommende uger. Fra 4. juni 2013 kan forbrugerne købe boksen i en række butikker og online. Den vil koste $99 dollars i USA (inklusiv en controller), men den europæiske pris er ikke bekræftet. Der tales om 99 pund i England.

Hvis du vil vide mere om OUYA, så se denne artikel.

- Kilde: OUYA

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta sagsøgt for at kigge med i folks smart-briller

20 Mar 2026 |

Vild vækst i de store 65-85" skærme i Danmark

20 Mar 2026 |

Apples næste storfilm er med Mads Mikkelsen og DiCaprio

20 Mar 2026 |

Massivt prisfald på ægte microLED TV

19 Mar 2026 |

Første 24" QD-OLED monitor rygtes klar i 2027

19 Mar 2026 |

Philips AmbiScape udvider Ambilight til Hue, IKEA & flere lamper

18 Mar 2026 |