Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple iPad Mini præsenteret med 7,9" skærm - FlatpanelsDK

Apple iPad Mini præsenteret med 7,9" skærm

23 Oct 2012 | Rasmus Larsen |

Rygtet havde løbet forud, men i dag præsenterede Apple officielt iPad Mini, der kommer med en 7,85” IPS-skærm. Det gør den 35 % større end de eksisterende 7” tablets fra Google og Amazon. iPad Mini ender dog ikke i Retina-kategorien.

Apple iPad Mini med 7,9” skærm

Apple udvider i dag deres iPad-linje med en ny mindre model, hvor skærmen er mindre og rammen er slankere. Skærmen er 7,9-tommer, men stadig i samme skærmforhold som den store iPad, så alle apps afvikles uden problemer. Skærmen på iPad Mini er netop lille nok til at man kan holde den i én hånd, så iPad Mini er lettere at have med på farten, men stor nok til at være en ægte tablet. Den vejer blot 308 gram og er blot 7.2 mm tynd.

Apple iPad Mini
Apple afslører iPad Mini med en 7,9” skærm, der er 34 % større end 7” tablets

iPad Mini ligger dermed i kategorien ”8-tommer tablets” fremfor kategorien ”7-tommer tablets”, som Nexus 7 og Amazons 7” Kindle Fire HD ligger i. Forskellen er bestemt ikke ubetydelig, idet iPad Mini-skærmen vil være hele 35 % større end Nexus 7-skærmen. Skærmen i iPad Mini er i øvrigt 34 % mindre end de nuværende iPad-skærme. Husk, at dette kun vedrører skærmen; iPads har også rammer. Skærmen er stadig en IPS LCD-skærm med LED-bagbelysning, der grundlæggende er identisk med skærmene i iPad 3 og iPhone 5, som allerede roses for ekstrem præcis farvegengivelsen, fuld sRGB-farvespektrum og brede betragtningsvinkler. Der er i øvrigt lavet ændringer på touch-systemet, så iPad Mini automatisk kan registrere, hvis tommelfingeren blot hviler på skærmen ved kanten. Når det sker, så reagerer iPad Mini ikke.

Apple iPad Mini
Apple afslører iPad Mini med en 7,9” skærm, der er 34 % større end 7” tablets

Opløsning på skærmen er 1024x768 pixels. Det er præcis samme opløsning som i iPad 1 og 2 - men blot i en mindre skærm. Det giver iPad Mini en pixeltæthed på 163 ppi (pixels per tomme), hvilket betyder, at billeder på skærmen er mere detaljerede end på iPad 1 og 2 (der har 132 ppi), men ikke på niveau med iPad 3 (der har 264 ppi) eller Nexus 7 (der her 216 ppi). Dermed er Apples nye iPad Mini heller ikke med i Retina-kategorien. Ud over 7,9” skærmen er Apple også på banen med en ny version af iBooks, hvor man kan købe og læse bøger. Herudover indeholder den en A5-processor, kamera, Lightning-conenctor og meget andet. iPad Mini er bygget i aluminium. Den starter på 2599 kroner i Danmark oplyses det på www.apple.dk. Apple har også lanceret en iPad 4. Se pris her. Hvad synes du? Skal du have den?

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |