Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG bekræfter 55" OLED-TV - vises på CES 2012 - FlatpanelsDK

LG bekræfter 55" OLED-TV - vises på CES 2012

26 Dec 2011 | Rasmus Larsen |

FlatpanelsDK har allerede afsløret, at store OLED-TV vil lande i 2012. Nu har LG officielt bekræftet, at de vil introducere deres første 55-tommer OLED-TV på CES 2012 i Las Vegas.

LG 55” OLED-TV

FlatpanelsDK berettede tilbage i september, at både Samsung og LG har udviklet 55” OLED-TV prototyper. Samsung bekræftede rygtet i november og nu har LG bekræftet, at de vil lancere et 55-tommer OLED-TV på CES 2012.

LG vil introducere 55-tommer OLED-TV på CES 2012
LG vil introducere 55-tommer OLED-TV på CES 2012, billede: Engadget.com

Det 55-tommer store Tv er ekstremt slankt og vil byde på endnu mere imponerende billedkvalitet end dagens high-end Tv. OLED-teknologien tilbyder stort set perfekt responstid, perfekt gengivelse af sort, meget brede betragtningsvinkler uden farveskift og så er OLED desuden strømbesparende. - "Vores mål har altid været aktivt at definere og føre an indenfor skærmteknologi. Selvom OLED-teknologien betragtes som fremtidens skærmteknologi, har teknologien været begrænset til mindre skærmstørrelser og har haft høje omkostninger - indtil nu. LG Display har med 55-tommer OLED-TV-panelet overvundet disse barrierer." siger LG.

LG vil introducere 55-tommer OLED-TV på CES 2012
LG vil introducere 55-tommer OLED-TV på CES 2012, billede: Engadget.com

LG anvender hvide OLED (WOLED) med farvefiltre til at skabe farver. Denne metode gør LG i stand til at reducere produktionsomkostningerne betydeligt, forlyder det. Det kan måske endda gør prisen overkommelig. LG lover statisk kontrastforhold på over 100.000:1 samt responstid der er mere end 1000 gange hurtigere end dagens LCD/LED-modeller. LG siger også, at OLED-panelet kun er 5 mm tykt. LGs 55-tommer OLED-TV vil blive officielt afsløret på CES 2012 i Las Vegas til januar. FlatpanelsDK er i Las Vegas og rapporterer direkte fra udstillingen. - Kilde: LG & Engadget.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |