Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV i 32-55" i slutningen af 2012 - rygte - FlatpanelsDK

Apple TV i 32-55" i slutningen af 2012 - rygte

06 Dec 2011 | Rasmus Larsen |

Rygterne omkring et kommende fladskærms-Tv fra Apple ser ikke ud til at dø hen. Kilder i Japan angiver nu, at Apple er interesseret i at lancere 3 varianter fra 32 til 55 tommer i slutningen af 2012, med den nye A6-processor, en ”kombination af en OLED-skærm” samt ”Super HD”.

Apple TV i 32-55 tommer

Steve Jobs satte selv rygtemøllen i gang i biografien af Walter Isaacson med ordene: “I’d like to create an integrated television set that is completely easy to use. It would be seamlessly synced with all of your devices and with iCloud. No longer would users have to fiddle with complex remotes for DVD players and cable channels. It will have the simplest user interface you could imagine. I finally cracked it.”

Apple TV kan styres med iPhone/iPad/iPod
Den nuværende Apple TV-boks kan styres med iPhone/iPad/iPod

Nu er der hældt mere vand på rygtemøllen og japanske kilder, der siges at være involveret i udviklingen, angiver, at Apple vil lancere deres fladskærms-Tv fra 32 til 55 tommer. Den mellemliggende størrelse angives ikke, men det er sandsynligvis tale om enten 40 eller 46 tommer. Herudover angiver kilderne, at Apple vil benytte deres kommende A6-processor, der kan håndtere Full HD signaler modsat den nuværende A4, der sidder i Apples lille sorte TV-boks. Kilden angiver også, at 55-tommer varianten vil benytte en ”kombination af en OLED-skærm” samt en ”Super HD” teknologi fra LG. Det er ikke umiddelbart til at tyde, hvad der menes her. Endeligt angiver kilden, at Tv’et kan styres med tale vha. Apple Siri. Netop stemmestyring har været nævnt i flere tilfælde. Du kan også læse flere rygter omkring det kommende Apple fladskærms-Tv her. Indtil videre, forholder vi os skeptiske og tror ikke på, at et tv fra Apple er nært forestående. - Kilde: Smarthouse

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |