Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony, Toshiba og Hitachi samarbejde officielt - FlatpanelsDK

Sony, Toshiba og Hitachi samarbejde officielt

16 Nov 2011 | Rasmus Larsen |

Sony, Toshiba og Hitachi har nu underskrevet en aftale om at forme et nyt partnerskab indenfor produktion af skærme. Det nye partnerskab hedder Japan Display og er 70 % ejet af den japanske regering. Byd verdens største producent af små-til-mellemstore skærme velkommen. Japan Display køber samtidig Panasonics lukkede LCD-fabrik.

Sony, Toshiba og Hitachi skaber Japan Display

De tre japanske elektronikfirmaer, Sony, Toshiba og Hitachi bekræftede allerede i september, at de var langt i planlægningen om at skabe en stærk skærm-alliance, der skal producere skærme til håndholdte enheder såsom smartphones og tablets. Og nu er samarbejdet officielt og underskrevet.

Sony OLED kan rulles sammen
Japan Display skal blandt andet forske i OLED


Firmaet skal hedde Japan Display Inc. og den japanske regering skyder et stort milliardbeløb ind i alliancen, hvorefter de vil eje 70 % af aktierne. Alliancen vil tage kampen op imod sydkoreanske spillere såsom Samsung og LG, der stadig får mere magt på skærm-området. Ved at kombinere de tre producenters nuværende LCD-produktion, og ved tilføjelse af nye fabrikker, vil Japan Display samtidig blive verdens største fabrikant af små-mellemstore LCD-paneler med en forventet omsætning på 750 milliarder Yen i 2016.

Køber Panasonics fabrik, forsker i OLED

Panasonic har netop lukket 2 Tv-fabrikker. Den ene af disse er en LCD-fabrik, og netop denne fabrik køber Japan Display, meldes det. Købssummen kendes ikke.

Det nye selskab vil også fokusere på forskning og udviklingen indenfor områder såsom OLED og højtopløselige skærme, men i første omgang skal der altså ikke produceres skærme til brug i Tv.

Sony foretager også en række ændringer for deres Tv-division, der netop er blevet splittet op i tre. Herudover overvejer Sony at droppe deres samarbejde med Samsung om produktion af LCD-TV paneler.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |