Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic lukker 2 Tv-fabrikker - FlatpanelsDK

Panasonic lukker 2 Tv-fabrikker

03 Nov 2011 | Rasmus Larsen |

Panasonic planlægger at stoppe Tv-produktionen på to Tv-fabrikker i Japan, som producerer henholdsvis LCD-TV paneler og plasma-TV paneler. Panasonic skærer også i deres salgsprognoser for fladskærms-Tv, men fortsætter med at producere fladskærms-Tv på andre fabrikker.

Panasonic neddrosler

Panasonic oplever ligesom branchen generelt et lavere-end-forventet salg af Tv-skærme. Derfor vil Panasonic lukke to af deres Tv-fabrikker i Japan.

Amagasaki plasmafabrik
Panasonic vil lukke deres plasma-fabrik (den til venstre) i Amagasaki, Japan


Panasonic vil lukke ned for en plasma-fabrik og en LCD-fabrik. Panasonic fortsætter med at producere både LCD-TV og plasma-TV, men Panasonic vil fremover benytte LCD-TV paneler fra andre producenter. Panasonics resterende LCD-fabrikker skal fremover fokusere på produktion af LCD-skærme til håndholdte enheder, såsom tablets og telefoner.

Panasonic sænker samtidig deres prognose for salget af fladskærms-TV fra 25 millioner til 19 millioner i dette regnskabsår, samtidig med, at de forventer et stort underskud på over 28 milliarder kroner for regnskabsåret.

På IFA 2011 fortalte Panasonic, at de i 2012 vil lancere større LCD/LED-modeller, men det lader altså til, at Panasonic vil benytte sig af LCD-paneler produceret ude i byen. Panasonic præsenterer deres nye 2012 plasma-TV og LCD-TV på CES 2012 i Las Vegas i starten af januar.

- Kilde: Nikkei, Panasonic



Flere nyheder

Panasonics første OLED TV med HDMI 2.1 er landet

30 Jul 2021 |

Guide: Hakker video på din Chromecast? Sådan opsættes den

29 Jul 2021 |

Philips lancerer nye OLED TV med HDMI 2.1

28 Jul 2021 |

Warner holder fast i simultan-premiere på 10 film næste år

27 Jul 2021 |

LG sender nye 8K og 4K LCD TV i handlen

27 Jul 2021 |

Allente åbner for OL i 4K HDR

23 Jul 2021 |