Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHaier viser gennemsigtig Tv-skærm på IFA - FlatpanelsDK

Haier viser gennemsigtig Tv-skærm på IFA

08 Sep 2011 | Rasmus Larsen |

Haier er en kinesisk elektronikgigant, som har vist sig at være overraskende innovative. På IFA 2011 demonstrerede de en gennemsigtig 22-tommer LCD-TV med en opløsning på 1680x1050 pixels.

Haiers gennemsigte 22” LCD-skærm

Haier – eller 海爾 som de hedder på kinesisk – er oprindeligt en hvidevare-producent, men de seneste år har de bevæget sig ind i markeder såsom fladskærms-Tv. Kender du ikke Haier skal du dog ikke føle dig dum, for de gør sig ikke så meget på disse kanter af kloden.

Haiers gennemsigtige 22” skærm
Haiers gennemsigtige 22” skærm, billede fra Engadget.com

Haier er dog overraskende innovative, når det kommer til elektronik og Tv. De var blandt de første af de ”mindre” Tv-producenter, som var på banen med både aktive og passive 3DTV og på IFA-udstillingen sidste år fremviste de verdens første fladskærms-Tv med trådløs strøm. På IFA 2011 demonstrerede Haier deres såkaldte ”Transparent Organic TV”. Det kaldes organic, men der er tale om et LCD-panel, selvom flere andre medier angiver det som en OLED-skærm. At der er tale om et LCD-panel bevises af den kulsorte farve, der gengives på skærmen på billedet længere nede. Det er dog langt fra første gang, at der er fremvist gennemsigtige LCD-paneler (eller OLED-paneler), men det plejer at være frontløberne såsom Samsung, LG, Sony osv. der imponerer med disse vidundere.

Haiers gennemsigtige 22” skærm
Haiers gennemsigtige 22” skærm, billede fra Engadget.com

Den gennemsigtige LCD-skærm er 22-tommer stor og byder på en opløsning på 1680x1050 pixels. Skærmen er ekstremt tynd. Der spekuleres i, at det er Samsungs 22-tommer, som sidder i skærmen. Det understøttes blandt andet af, at Samsung tidligere har meldt det klar fra 3. kvartal 2011. Haier har ikke planer om at lancere skærmen i Europa men siger, at de håber på en lancering i Kina i midten af 2012 under navnet LET-22TC. Hvad der er endnu mere interessant er, at når producenter som Haier, uden en egentlig skærm-produktion, får tilgang til teknologi, betyder det som regel, at masseproduktionen er klar eller tæt på at være det.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Tron: Legacy' og 'Tron: Ares' udgives begge i 3D 4K

12 Jan 2026 |

Publikum søger premium-biografer: IMAX med rekordår

12 Jan 2026 |

Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

09 Jan 2026 |

Opdateret: Viaplay presser tysk fodbold ned i sin Superliga-pakke

09 Jan 2026 |

TCL's første LCD TV med RGB miniLED når op i 115"

09 Jan 2026 |

Denne OLED-skærm udrulles til ultrawide ved tryk på en knap

09 Jan 2026 |