Hvad kan vi forvente os på IFA 2011?
IFA 2011 udstillingen i Berlin nærmer sig. IFA har forrige år givet os masser af nyheder, og i denne artikel tager vi et smugkig på, hvad IFA 2011 vil byde på, når arrangørerne åbner dørene i slutningen af august / starten af september.IFA 2011 - hvad kan vi se frem til?
IFA 2011 åbner dørene for offentligheden i starten af september, men allerede i slutningen af august begynder pressemøderne og optakten – altså blot et par uger fra nu. Du kan naturligvis følge hele showet her på FlatpanelsDK. Det er klart, at producenterne holder kortene tæt på kroppen for ikke at afsløre for meget om deres nye produkter, men vi har alligevel opsnappet lidt rygter her og der. Lad os prøve at kigge på nogle af de ting, som producenterne har forberedt forud for verdens største forbrugerelektronikudstilling.LG vil uden tvivl have fokus på deres Nano TV og LW980W modellen. Nano modellerne har nu fået Cinema 3D og kombinationen af Nano-teknologien og Cinema 3D vil være hovedattraktionen på LGs stand. Et par kilder indikerer også, at LG måske har medbragt en prototype skærm med 4Kx2K opløsning kombineret med Cinema 3D-teknologien. LG vil også have fokus på deres Smart TV internet-funktioner.
Nano TV bliver LGs helt store attraktionSony har ondt i finanserne, og de har allerede meldt offentligt ud, at de vil præsentere en ny strategi for deres TV-division ”før august er ovre”. Sjovt ordvalg, for Sonys IFA-pressemøde ligger netop d. 31. august. Hvad den nye strategi indebærer, er svært at spå om, men mon ikke der skal satses mere på Smart TV (internet), hvor der trækkes på Sonys indholdsdel fra f.eks. Sonys Hollywood-selskaber. Sony indikerer også, at de vil satse mere på high-end skærme. Vi forventer, at Sony medbringer deres nye tablet med 2 skærme. Og mon ikke også Sony findes plads til den 3D-teknologi, hvor 2 PlayStation-spillere kan se to forskellige fuldskærms-billeder på samme TV?
Sony vil angiveligt droppe de billigste TV-modeller og satse på færre og mere eksklusive fladskærms-TVSamsung er som så ofte lukket land. Vi forventer ikke nye produktlinjer fra Samsung – måske et par billigere modeller – men til gengæld tror vi også det kommer til at handle en del om Smart TV fra sydkoreanernes side. Samsung UK nævner hvert fald, at Apps og services vil blive stort på dette års IFA. Derudover er der vist ingen tvivl om, at IFA også kommer til at handle om tablets fra Samsungs side – hvis de da får lov at sælge dem. Og kunne man håbe på, at Samsung også løfter sløret for produkter med deres passive 3D-teknologi, som de har udviklet i samarbejde med RealD?
Det forventes, at Samsung vil tale om Smart TV på IFA 2011Vi forventer ikke nye fladskærms-serier fra Panasonic, men vi kan måske være heldige at få større tommestørrelser til Europa? Panasonic vil uden tvivl slå på tromme for deres Viera Connect internet-system med Viera Market App store. Panasonic har da også lagt op til en del demonstrationer på IFA 2011 der handler om netop internet-funktionalitet, men også 3D – både hvad angår skærme og kameraer. Og mon ikke også Panasonics 152” 3D plasma-TV finder vej til hallerne endnu en gang?
Panasonic vil vise deres nye video-on-demand tjeneste frem og snakke om internet på fladskærmeSharp gør klar til at rulle deres nye X5 topmodel ud i fuldt flor. X5 vil være Sharps bud på det mest avancerede fladskærms-Tv på markedet i dag og kommer med alt lige fra Full LED og local dimming til 3D og internet-funktionalitet. Vi forventer også at Sharp smider et par nye modeller ind imellem deres nuværende, herunder blandt andet en ny LE731 model.
Sharps har allerede præsenteret X5 i USA. Den europæiske version bliver dog anderledes.Den hollandske gigant Philips har traditionelt brugt IFA til at præsentere en del nye fladskærms-TV og de vil først og fremmest præsentere deres nye DesignLine Edge og DesignLine Tilt designer-fladskærme. Philips vil tilmed have fokus på deres nye Easy 3D-teknologi, som anvender de billige 3D-briller fra biograferne. Vi har også hørt et par fugle kvidre omkring en ny Econova-fladskærm. Philips havde også en Econova fladskærm på programmet sidste år, og med Econova har Philips prøvet at skabe den mest energivenlige fladskærm på markedet. Endeligt forventer vi fokus på Philips nye 9000-serie og deres nye Cinema 21:9 Gold model i ekstra bredt billedformat. Konkurrencen til B&O, tyske Loewe, har traditionelt også haft masser at byde på i forbindelse med IFA. I år forventer vi først og fremmest nye lydsystemer fra tyskerne, herunder en slags Tv-bænk der kan supplere lyden i fladskærmen. Eftersom det ikke er vores primære interesse her på FlatpanelsDK, håber vi dog mere på nye fladskærms-modeller. Loewe har for nyligt introducere Individual fladskærme med 3D, og Loewes individualiserings-tankegang kommer nok også til at dominere på IFA-udstillingen.
Philips DesignLine Edge bliver vist frem på IFA 2011Og så lad os også lige runde Toshiba før vi slutter af. Toshiba vil naturligvis have alle deres nye modeller med på standen. Men vi forventer også 3D uden briller fra den traditionsrige japanske producent, måske endda en 55-tommer prototype. Og mon ikke vi hører mere omkring samarbejdet med danske Jacob Jensen Design? Du kan naturligvis følge hele IFA 2011 udstillingen her på FlatpanelsDK. Vi starter showet i slutningen af august. Tilmeldt dig eventuelt vores nyhedsbrev eller RSS feeds for opdateringer.
Toshibas vil vise deres nye Tv frem