Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp / Pioneer afslører Elite X5 TV med Full LED - FlatpanelsDK

Sharp / Pioneer afslører Elite X5 TV med Full LED

05 Aug 2011 | Rasmus Larsen |

Tidligere på året kunne FlatpanelsDK afsløre, at Sharp var på vej med Full LED-baserede LCD-TV kaldet X5 Elite. High-end modellerne er nu blevet afsløret i USA i et samarbejde med Pioneer. Modellerne kaldes Elite X5 og de amerikanske priser starter ved 6.000 USD.
Sharp X5 kommer også til Europa og Danmark, men i en lidt anderledes variant. Denne præsenteres på IFA 2011 udstillingen.

Sharp / Pioneer Elite X5 TV

Sharp og Pioneer har indgået en aftale om, at Sharp skal producere Tv’ene under Pioneers Elite brand, som også præger Pioneers forstærke, Blu-ray afspillere og højttalere. Der er dog tale om Sharp-fladskærme og det er også det logo, som vil findes på fronten.

Sharps X5 Elite TV
Sharps X5 Elite TV

De nye Elite X5-fladskærme vil blive tilgængelige som 60 og 70 tommer modeller kaldet Pro-60X5FD og Pro-70X5FD i USA (modellerne får andre modelnavne i Europa). Designet er udført i eksklusivt sort, børstet aluminium. Rammen er holdt meget slank på trods af alt den avancerede billedteknologi og modellerne vejer henholdsvis 43 og 30 kg. Sharp og Pioneers mål med de nye X5-modeller har været at skabe de bedste Tv på markedet. Begge modeller har derfor Full LED-baggrundsbelysning med local dimming, hvor lyset på skærmen kan styres i zoner. Det skal ifølge Sharp give ”meget lavt sortniveau”. FlatpanelsDK var først til at afsløre planerne om X5-modellen i april.

Sharps X5 Elite TV
Sharps X5 Elite TV

Der nævnes herudover andre billedteknologier såsom 600 Hz motion rate (200 Hz frame interpolation + scanning backlights), 3D-gengivelse samt Sharps quad-pixel (Quattron) teknologi. Tv’ene får endda THX-certificering for både 2D og 3D, samt ISF-certificering. Der vil være visse forskelle imellem den amerikanske og europæiske variant, og blandt tilføjelserne i Europa kan vi forvente USB-optagelse via en indbygget harddisk (ikke bekræftet), samt en række digitale tunere, herunder DVB-T2, DVB-C og DVB-S2 – alle naturligvis med mpeg4.

Sharps X5 Elite TV
Sharps X5 Elite TV

Sharp og Pioneer har arbejdet på at tilbyde en række Internet-funktioner. I USA får brugerne adgang til alle de kendte video-on-demand tjenester såsom Netflix (der er endda en dedikeret Netflix-knap på fjernbetjeningen), Vudu, CinemaNow, YouTube, Skype samt en række sociale medier. Det oplyses ikke, hvilke tjenester der bliver tilgængelige, når Sharps X5-modeller lander på markedet i Europa.

Sharps X5 Elite TV
Sharps X5 Elite TV

De to nye Elite X5-fladskærme vil kun blive tilgængelige gennem high-end forhandlere i USA. 60” Pro-60X5FD og 70” Pro-70X5FD er i USA prissat til hhv. 5.999 USD og 8.499 USD. Forvent andre modelnavne, specifikationer og priser, når modeller præsenteres på det europæiske marked. Det sker på IFA 2011 i Berlin i starten af september. FlatpanelsDK håber på at modtage Sharps X5-model til test senere. For mere information se Sharps promotion-hjemmeside her. Der ligger en del spændende materiale.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |