Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSmå skærme driver udvikling imod god billedkvalitet - FlatpanelsDK

Små skærme driver udvikling imod god billedkvalitet

16 May 2011 | Rasmus Larsen |

Markedet for små skærme – karakteriseret ved skærme til mobile enheder - vokser betydeligt. Samtidig smitter det af på hele skærmindustrien, der går mod bedre LCD-skærme baseret på primært IPS/FFS-paneltyperne. Det fortæller analysefirmaet DisplaySearch.

Små skærme driver innovation

Markedet for PC-skærme hænger stadig fast i de billigere og ringe TN-paneler, der dominerer fuldstændig. Priserne for kvalitetsskærme er for høj, men forbrugerne vil tilsyneladende gerne betale ekstra for kvalitetsskærme i mobiltelefoner og tablets. Analysefirmaet DisplaySearch har frigivet deres årlige opgørelse for udviklingen på markedet for små skærme; altså skærme til mobiltelefoner, GPS-enheder, kameraer, tablets og lignende. Den viser først og fremmest, at der aldrig er solgt så mange små skærme som i 2010. Specielt telefon-segmentet har oplevet stor vækst. Samlet er markedet for små skærme vokset 23 % i forhold til 2009 målt på antal skærme.

Markedet for små skærme
Markedet for små skærme voksede 23 % fra 2009 til 2010. Kilde: DisplaySearch

En endnu mere opløftende tendens er dog, at markedet for små skærme driver kvalitetspaneler. Selvom TN-paneltyper, der er billigst og dårligst billedmæssigt, fortsat er dominerende, ses en meget positiv udvikling indenfor specielt IPS-skærmene, drevet af specielt iPhone 4 og iPad. LG står bag IPS-paneltypen og IPS tilbyder brede betragtningsvinkler og gode billedegenskaber. Samsungs variant af IPS-paneltypen hedder PLS og har samme egenskaber som IPS.

Markedet for små skærme
Kvalitetsskærme såsom IPS vinder frem. Kilde: DisplaySearch

DisplaySearch forudser, at VA/ASV-paneltypen også vil opleve en smule fremgang i årene der kommer. VA produceres af blandt andet Samsung, mens ASV produceres af Sharp, der har oplevet stor fremgang med 3D-paneler til f.eks. Nintendo 3DS. Begge paneler giver høj kontrast, men dog lidt smallerede betragtningsvinkler end IPS. OLED indgår ikke i analysen, men DisplaySearch noterer, at Samsung har oplevet en kraftig fremgang i produktionen af OLED gennem 2010. Vi har tidligere set, at udvikling på skærme drives gennem de små skærme. Samsung har således for nylig fremvist et 10” LCD-panel til tablets med 2560x1600 opløsning og har ligeledes påbegyndt produktion på deres nye OLED-fabrik. Vi ser frem imod, at TN-paneltypen uddør og at OLED får sin retmæssige placering i markedet.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |