Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic VT30, GT30 & ST30 med 3D er officielle - FlatpanelsDK

Panasonic VT30, GT30 & ST30 med 3D er officielle

06 Jan 2011 | Rasmus Larsen |

Panasonic har afsløret de første detaljer omkring deres 2011 fladskærme, og der er spændende produkter på vej. Panasonic siger, at man på 2011 modellerne har fokuseret på design, finish, 3D og endnu bedre billedkvalitet. Se de nye VT30, GT30 og ST30 modeller her.

Panasonics 2011 fladskærme

Panasonic har i 2011 kastet sig ud i en fornyelsesproces og det betyder nyt og opdateret design, samtidig med, at billedkvaliteten stadig er i fokus. Panasonic siger blandt andet, at rammen omkring billedpanelet er skrumpet betydeligt, og på den nye VT30 model går ramme og skærm i ét med en glasfront.

Panasonic VT30
Panasonic VT30


Panasonic tror på, at 3D-teknologien vil få momentum i 2011, når der kommer mere indhold på markedet, og derfor vil 3D præge en stor andel af Panasonics 2011 fladskærme. De nuværende 3D plasma-Tv opdateres med nye serier og 3D finder også vej til de billigere modelserier, såsom den nye ST30-serie.

Panasonic S30
Panasonic S30


Panasonic lover desuden, at 3D-billedkvaliteten er forbedret i forhold til 2010 modellerne, blandt andet ved at reducere crosstalk samt øge lysstyrken på skærmen med op til 30 %.

Panasonic GT30
Panasonic GT30


2011 modellerne har Panasonic Viera Connect, som er et nyt internet-system, der er cloud-baseret. Det betyder, at tjenesterne afvikles på en server og indholdet herefter hentes ned på Tv’et over internettet. Viera Connect er i første omgang forbeholdt USA.

Panasonic ST30
Panasonic ST30


Panasonic næver også indbygget Wi-Fi og THX-billedprofiler for de dyreste modeller. På billedsiden nævnes nye Infinite Black Pro 2 og Infinite Black 2 paneler, der skal forbedre gengivelsen af sort yderligere og forøge lysstyrken i 3D-billeder.

Panasonic VT30
Panasonic VT30


Se specifikationerne herunder.

VT30 specifikationer
  • One Sheet of Glass design
  • Infinite Black Pro 2 panel
  • Forbedret Full HD 3D
  • THX og ISFccc
  • 600 Hz sub-field drive
  • Viera Connect
  • Indbygget Wi-Fi
  • DLNA og 4 HDMI

    Panasonic VT30 lanceres i 55 og 65 tommer omkring april/maj 2011.

    GT30 specifikationer
  • Flush design
  • Infinite Black 2 panel
  • Forbedret Full HD 3D
  • THX
  • 600 Hz sub-field drive
  • Viera Connect
  • Indbygget Wi-Fi
  • DLNA og 4 HDMI

    Panasonic GT30 lanceres i 50, 55, 60 og 65 tommer.

    ST30 specifikationer
  • Infinite Black 2 panel
  • Full HD 3D
  • 600 Hz sub-field drive
  • Viera Connect
  • Wi-Fi Ready
  • DLNA og 3 HDMI

    Panasonic ST30 lanceres i 42, 46, 50, 55, 60 og 65 tommer.

    S30 specifikationer
  • Hurtig fosfor
  • 600 Hz sub-field drive
  • DLNA og 3 HDMI

    Panasonic S30 lanceres i 42, 46, 50 og 60 tommer.

    Tilgængelighed

    Vi skal gøre opmærksom på, at dette er Panasonics amerikanske modeller. De danske modeller kan variere en smule, men CES 2011 plejer at være en god indikator for, hvad vi ser på det danske marked. Forvent dog, at se eventuelt mindre tommerstørrelser på det europæiske marked.

    Panasonics nordiske modeller lanceres i februar/marts 2011. Vi holder jer opdateret med mere information løbende.

    Følg også debatten af Panasonics nye 2011 fladskærme i forummet her.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

    22 May 2024 |

    MicroLED-monitorer rykker nærmere

    22 May 2024 |

    Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

    21 May 2024 |

    Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

    21 May 2024 |

    Så er Max åben i Danmark

    21 May 2024 |

    Ny Max app findes til disse enheder – se også UHD-support

    21 May 2024 |