Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNEC EA232WMi har IPS og LED, erstatter EA231WMi - FlatpanelsDK

NEC EA232WMi har IPS og LED, erstatter EA231WMi

03 Nov 2010 | Rasmus Larsen |

NEC har præsenteret en ny 23-tommer skærm med IPS-panel og LED-baggrundsbelysning. Skærmen hedder EA232WMi og er efterfølgeren til den meget roste EA231WMi model. Forvent at se skærmen i handlen i 1. kvartal 2011.

This article in English: NEC EA232WMi has IPS and LED, replaces EA231WMi


NEC EA232WMi med IPS og LED

NECs nuværende EA231WMi er en populær model med IPS-panel, og vi har tidligere testet den her på FlatpanelsDK. Nu er NEC klar med afløseren i form af EA232WMi, som denne gang anvender et IPS-panel med LED-bagbelysning.

NEC EA232WMi
NEC EA232WMi


NEC siger, at LED-baggrundsbelysningen i EA232WMi sikrer et lavt energiforbrug på 31W, sammenlignet med 43W på den nuværende EA231WMi uden LED. NEC nævner også en opløsning på 1920x1080 pixels i 16:9-forholdet og 14 ms responstid. IPS-panelet har 178/178 graders betragtningsvinkler og et kontrastforhold på 1000:1.

NEC EA232WMi
NEC EA232WMi


Skærmen kan tilsluttes med enten DVI (med HDCP kopiunderstøttelse), DisplayPort eller analog D-SUB (VGA) indgang. Den har også en 4-port USB-hub indbygget, hvor der kan tilsluttes USB-nøgler eller tastatur/mus. Skærmens ramme findes i både hvid og sort.

NEC EA232WMi skal angiveligt være i handlen fra januar 2011. Prisen er endnu ikke officiel, men et par japanske kilder angiver 37.000 yen, eller hvad der svarer til 2.500 danske kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |