En australsk professor giver nu et indspark til debatten omkring 3DTV. Han konkluderer, at 3DTV ikke er skadelige på hverken kort eller langt sigt for det menneskelige øje, og svarer til helt almindelig Tv-kiggeri. Yngre børn skal dog ikke overdrive.

3D ikke farligt siger professor
Siden de første 3D fladskærme blev lanceret har man stillet spørgsmålstegn ved om der kan være en helbredsmæssig sideeffekt af 3D billederne eller den måde 3D systemerne fungerer på. Producenterne inkluderer således også et par obligatoriske advarsler, når man tænder for sit 3DTV.

Der har været to typer bekymringer i forbindelse med 3DTV. Den ene har været, at mennesket efter længevarende brug af et 3DTV og 3D briller, kan opleve problemer med at opfatte dybde i den virkelige verden i samme grad som hidtil. Den anden bekymring går på, at 3D kan forsage anfald, svimmelhed eller kvalme.


En australsk professor synes nu at afvise disse spekulationer. Professor Colin Clifford har fået sin doktorgrad i England og arbejder nu ved ARC (Australian Research Council) Centre of Excellence in Vision Science, som er en institution, der er globalt anerkendt for deres forskning i visuel perception, og hvordan de neurale preocesser i hjernen påvirker vores visuelle bevidsthed.

Ikke farligere end 2D-Tv
Colin Clifford understreger, at 3DTV ikke er mere skadeligt end at se på almindelige 2D fladskærme, så længe seeren ikke sidder for tæt på skærmen eller sidder for længe foran skærmen, hvilket også gælder for almindelige skærme.

Clifford siger, at det menneskelige øje ikke bliver anstrenget i nogen særlig grad, når der hurtigt skiftes mellem forskellige 3D dybder, og øjet derfor ikke overanstrenges blot fordi dybden ændres ofte i 3D-film og 3D-spil. Han anbefaler dog, at man sidder mindst 2-3 meter fra et 3DTV, da man ellers godt kan anstrenge øjnene – samt undlader at sidde på første række i biografen.


LGs 3DTV LX950N
Clifford fortsætter og uddyber. Han siger, at 3D i dag er meget forskelligt fra de Virtual Reality briller, som fandtes for nogle år siden, og som netop er grobund for en del af bekymringen i dag. 

- "The concern about 3DTV originates with the development, a couple of years ago, of virtual reality goggles which have tiny screens right in front of both eyes which present a slightly different image to each eye” siger Clifford.

Virtual Reality briller opererer med små skærme, hvor øjet skal fikseres på et fokuspunkt meget tæt på øjet. Det kan give skader, men også betyde, at hjernens visuelle kredsløber, som prøver at konstruere billeder af objekter i distancen, kan blive forvirret og overbelastet.


Panasonic 3D
Clifford udsteder dog samtidig en lille advarsel til yngre børn, som ikke bør overdrive med 3D. Fordi yngre børns øje-funktion og hjerne-funktion ikke er fuldt udbygget, kan for meget 3DTV kiggeri nedsætte barnets evne til at opfatte dybde i den virkelige verden.

Modstandere
Der er dog ikke alle der er enige med Colin Clifford og professor Steven Nusinowitz ved Jules Stein Eye Institute fortæller, at 3D kan give f.eks. hovedpine og ubehag. Han er enig i, at 3DTV ikke er farlige for øjnene eller synet, men fortsætter og forklarer følgende.

3D billeder kan give fokusproblemer, som kan føre til hovedpine. I den virkelig verden vil et objekt der nærmer sig en menneske få øjnene til at trække sig mod hinanden; det han kalder ”accommodation”. Når et 3D objekt på et 3DTV nærmer sig, vil det samme ikke ske, fordi øjnene forsøger at holde fokus på billedet på skærmen, der står i distancen, fremfor objektet som rent faktisk synes tættere på end det er. 3DTV i dag har omvendt ikke særlig mange effekter ud af billedet.

Det andet eksempel, som Steven Nusinowitz giver, er afvigelsen mellem kroppen og synet. 3D kan give en indlevende effekt, som bevirker, at hjernen til en vis grad overbevises om ægtheden. Det kan f.eks. ske når man flyver gennem et landskab, hvor øjnene beretter om en bevægelse, men hvor kroppen rapporterer, at man rent faktisk sidder stille. Det kan skabe en ulighed, som kan give let kvalme. Meget lig køresyge.

Kræver tilvænning – og ægte 3D
Flere oplevelser med 3D peger også på, at 3D har en naturlig tilvænningsperiode. Fordi 3D giver et billede med en ekstra dimension i dybden, skal seeren vænnes til at kigge på 3D indhold.


Samsungs 3D LED-TV
Den typiske bruger vil indledningsvis blive forvirret over filmens indhold i 3D, hvor brugeren forsøger at kigge på detaljerne i 3D billedet og de mange objekter i stedet for billedet som helhed. Dette kan stresse øjnene og giver hovedpine. Efter en tilvænningsperiode vil brugeren typisk opleve, at man slapper mere af, når der ses 3D-indhold – og derved undgår belastningen.

Samtidig skal det måske bemærkes, at de fleste brugere klager over hovedpine efter 3D-film som Alice in Wonderland og Clash of the Titans. Det skal i den forbindelse understreges, at disse film ikke har meget med 3D at gøre. 3D-effekten er lagt på efterfølgende og simuleret, hvilket giver et meget sløret og uklart billedet, hvilket kan give gener for øjet. Avatar er et eksempel på en film, som rent faktisk er optaget i 3D.

Hvad mener du? Har du oplevet problemer med f.eks. svimmelhed efter 3D film? Og med hvilke film?

Følg også alle nyheder, artikler og tests omkring 3D i vores 3DTV Tema her.