Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp lancerer LE320 serien med LED - FlatpanelsDK

Sharp lancerer LE320 serien med LED

28 Jun 2010 | Rasmus Larsen |

Sharp lancerede for nyligt deres LE820 og LE810 modeller, og nu er Sharp klar med den mere prisvenlige LE320 model i super slankt design med LED. LE320 kommer i de mindre skærmformater fra 32 tommer og nedefter.

Sharp LE320

Sharps nye LE320 serie er nu klar til markedet. Der er tale om en prisvenlig serie af mindre skærme til stuen, soveværelset, sommerhuset eller andre værelser i hjemmet. LE320 lanceres i 32, 26 og 22 tommer.

”Sharp
Sharp LE320

LE320 bygger på et design med en sort front og en hvid bagside. Det unikke ved LE320 er, at skærmen er næsten så slank som de langt dyrere modeller med LED baggrundsbelysning. Sharp LE320 benytter Edge LED metoden, som betyder, at lysdioderne er placeret omkring kanten af panelet. Det gør skærmen tynd og sikrer et meget lavt strømforbrug.

”Sharp
Sharp LE320

I højre side af skærmen sidder desuden en USB port, så der kan afspilles musik, video og billeder fra en USB-nøgle. På video-delen understøttes også HD og formater som DivX. Sharp oplyser desuden 100 Hz, 6 ms responstid og betragtningsvinkler på 178/178 grader for LE320 modellerne.

”Sharp
Sharp LE320

Sharp LE320 har 3 HDMI indgange (32”) og både DVB-T tuner til antenne og DVB-C tuner til kabel-tv- Begge understøtter mpeg4, så der også kan ses HD kanaler. Sharp LE320 lanceres i 32, 26 og 22 tommer kaldet LC-32LE320, LC-26LE320 og LC-22LE320. Alle modellerne er dækket af Sharps 100 % pixelgaranti, hvis varen er købt hos en autoriseret leverandør. Sharp LE320 er i handlen nu og FlatpanelsDK har inden længe en anmeldelse klar af modellen. Læs mere om Sharp LE320 på www.sharp.dk. Læs også Flatpanels tidligere test af Sharp LE820.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Asus & MSI's 2026 QD-OLED monitorer lover dybere sort, mindre farveskær

04 Jan 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i januar

04 Jan 2026 |

2026 QD-OLED TV panelet når 4500 nits, hævder Samsung Display

03 Jan 2026 |

Opdateret: LGs første 39" 5K2K OLED, 32" Tandem WOLED og 52" 5K2K LCD monitorer

03 Jan 2026 |

Interview: TrueCut om cinematisk HFR, hjemmeudgivelser & fremtiden

02 Jan 2026 |

Tilbudsjagten: Januarudsalg på OLED TV, OLED-monitorer, TV-lyd mm.

02 Jan 2026 |