Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSED-TV er officielt død - FlatpanelsDK

SED-TV er officielt død

25 May 2010 | Rasmus Larsen |

For nogle år tilbage blev SED - sammen med OLED - udnævnt til den helt store konkurrent til LCD og plasma-teknologierne. En række komplikationer forsinkede dog SED og nu har Canon officielt meldt ud, at SED er droppet.

SED teknologien er død

Der blev talt meget om SED (surface cunduction electron emitter display) for nogle år tilbage, som en ny billedteknologi der ville tage markedet med storm.

Canon SED
SED-TV prototype


Det var i sin tid Toshiba og Canon der havde store planer med at lancere SED-TV, men en retsag omkring patentstridigheder betød, at Toshiba måtte trække sig fra samarbejdet. Canon kæmpede videre, men i dag har Canon officielt meldt ud, at de har droppet planerne om at føre SED-TV til markedet.

Canon vandt ellers i 2008 retsagen og tog herefter SED-TV planerne op igen.

Ifølge Canon er beslutningen truffet på baggrund af, at omkostningerne for SED-TV ikke kan bringes langt nok ned, og at SED er blevet forsinket for meget. Med SED lovede Canon ellers bedre billedegenskaber end både LCD og plasma, men i mellemtiden er der naturligvis også sket forbedringer på de to nuværende teknologier.

Der er mulighed for at SED sælges fra til en ny spiller, men det synes meget usandsynligt. Der forskes stadig i FED teknologien, som er en pendant til SED. Det er Sony der taler for FED. Den seneste udmelding omkring FED teknologien skete i midten af 2008, og det synes efterhånden også meget usandsynligt at FED finder vej til markedet.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye store prisstigninger fra Viaplay

07 Sep 2026 |

Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

07 Sep 2026 |

PlayStation fastholder plan om at droppe discs trods heftig kritik

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i september

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i september

05 Sep 2026 |

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 |