Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanskerne satte rekord i at se fjernsyn i 2008 - FlatpanelsDK

Danskerne satte rekord i at se fjernsyn i 2008

06 Jan 2009 | DR |

Hver dansker tilbragte sidste år i gennemsnit to timer og 47 minutter om dagen på at se fjernsyn - og det er ny rekord. 2009 startede også med et par seermagneter på DR1.

Mange danskere har haft pungen oppe af lommen i de seneste år for at investere i fladskærme og digitalt udstyr, og det er i den grad blevet brugt.

For aldrig tidligere i den elektroniske tv-målings efterhånden 17-årige historie har danskerne nemlig siddet, stået og ligget så meget ved tv-skærmene som sidste år. Sammenlagt brugte hver dansker to timer og 47 minutter på at se fjernsyn i 2008, og det var fire minutter mere end den gamle rekord fra 1998. Det viser beregninger, som DR Medieforskning har lavet på baggrund af Gallups TV-Meter.

Det er ikke mindst en massiv slutspurt med masser af tv-sening i julen, der var med til at sende tallet i vejret. I julen 2008 så hver dansker over tre år nemlig i gennemsnit 3 timer og 33 minutter dagligt, og det er hele otte minutter mere end den gamle rekord fra 1995.

Kenneth Plummer, DR
Kenneth Plummer, DR

Flere i alle aldersgrupper Det er alle aldersgrupper: børn, unge, mellemgrupperne og de ældre, der har tilbragt mere tid foran ”billedkommoden” i 2008 end i 2007, og medieforsker Niels Marslev fra DR Medieforskning mener bestemt ikke, at det udelukkende er nye fladskærme, der har fået danskerne til at se mere fjernsyn. - ”Noget af den ekstra sening er gået til de etablerede kanaler, men især til de flere og flere små kanaler, som danskerne kan se. Alt andet lige kan man faktisk godt sige, at jo flere kanaler og dermed indholdsalternativer, der kommer, jo mere bliver der også set. De større kanaler - herunder DR1 - har ligget tættere på status quo med hensyn til seertiden. Men samme mængde af et større marked giver uvægerligt en mindre markedsandel. DR1’s årsshare er således faldet fra 26,5 procent i 2007 til 24,6 procent i 2008, mens DR2’s døgnresultat er gået tilbage fra 4,5 til 4,1 procent,” forklarer han. - DRs pressemeddelelse, red
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |