Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNye mærker melder sig på banen med UHD Blu-ray afspillere - FlatpanelsDK

Nye mærker melder sig på banen med UHD Blu-ray afspillere

09 Oct 2026 | Rasmus Larsen |

Laser, Thomson, Krovatar, GIEC, DpBlue og Gotham Audio er del af en ny bølge af mærker, der producerer UHD Blu-ray afspillere. Optiske medier er igen kommet i fokus.

Efter flere års tilbagegang, hvor LG, Samsung, Oppo, Pioneer og Reavon alle trak sig fra markedet for optiske disc-afspillere, samtidig med at salget af UHD Blu-ray film faldt år efter år, blev der i 2025 noteret fremgang for UHD Blu-ray film i USA.

Så sent som sidste måned lancerede det australske budgetmærke Laser sin første UHD Blu-ray afspiller. Den er regionsfri på både Blu-ray og DVD.


Flere UHD Blu-ray afspillere er kommet til

Thomson er et af de mærker, der er fløjet under radaren. I samarbejde med franske DPA Europe lancerede selskabet UHD Blu-ray afspilleren THB365 i slutningen af 2024. Den understøtter 4K med HDR10 og Dolby Vision, har to HDMI-udgange og sælges for omkring 260 Euro. Kinesiske GIEC lancerede sin G5300 UHD Blu-ray afspiller for flere år siden i Kina, og har sidenhen udvidet til visse vestlige markeder, hvor den sælges for omkring 600 Euro. Afspilleren er regionsfri. Den understøtter HDR10, Dolby Vision og dual-HDMI. En dyrere G5800 tilføjer SACD-support, analog 7.1, XLR og et HDD-slot. Det australske HiFi-mærke Gotham Audio har lanceret GA-BD801, som understøtter UHD Blu-ray film i HDR10 og Dolby Vision. Den har analoge 7.1 lydudgange samt to HDMI. GA-BD801 sælges typisk gennem specialiserede AV-forhandlere i Australien for 600 AUD. Den er i øvrigt regionsfri til Blu-ray og DVD – UHD Blu-ray er altid regionsfri. - "Vi så et hul i markedet, da andre mærker trak sig, og vi ønskede at sikre, at filmelskere fortsat havde adgang til en premium-afspiller med høj ydeevne til en rimelig pris," siger Sean Bradford, Marketing hos Gotham Audio, til Flatpanels.
Krovatar KBU-300
Krovatar KBU-300 UHD Blu-ray-afspiller
Krovatar fra Shenzhen i Kina lancerede KBU-300 tidligere på året. Den afspiller UHD Blu-ray, Blu-ray, 3D, DVD, CD og SACD (kun stereo), understøtter HDR10, HDR10+ og Dolby Vision og er udstyret med et Panasonic-drev. Den har også to HDMI-udgange. Afspilleren sælges for 370 dollar i USA og 350 Pund i England. En dyrere KBU-500 lanceres senere med et mere robust kabinet og visse andre justeringer. Der findes også det kinesiske white-label-mærke DpBlue, som tidligere på året lancerede DP-5300 i USA. Den sælges for 340 dollar og klarer UHD Blu-ray, 3D Blu-ray, Blu-ray, DVD og CD. Der er support for HDR10 og Dolby Vision samt to HDMI; en udgang til video og lyd plus en dedikeret til lyd. Et fællestræk for flere af disse afspillere er, at de produceres i Kina og er bygget på MediaTek MT8581 chippen, som også er, eller har været, fundamentet under afspillere fra Oppo, Pioneer, Sony og Panasonic.
DpBlue DP-5300
DpBlue DP-5300 UHD Blu-ray-afspiller

Fornyet fokus på optiske medier

CD'en oplever en mærkbar genopblomstring efter vinylens tidligere comeback, men indtil videre er der ingen tegn på, at DVD'en er på vej tilbage. Sidste års fremgang for salget af UHD Blu-ray film i USA er endnu ikke entydigt – vi må se hvad der sker i 2026 – men der er visse livstegn. - "Modtagelsen har været meget positiv. Det, vi har hørt fra forbrugerne de seneste 12 måneder, er en fornyet interesse for fysiske medier. Entusiaster er trætte af den komprimerede streamingkvalitet og det upålidelige digitale ejerskab. De vil have fysiske medier og hardware, der kan levere den fulde filmoplevelse, og vores kunder er begejstrede over at se en kompetent afspiller af høj kvalitet komme på markedet og understøtte deres samlinger," siger Sean Bradford fra Gotham Audio med henvisning til det australske marked. Uanset om et comeback materialiserer sig eller ej, er optiske medier på ny i fokus, efter at Sony har annonceret planer om at droppe spilskiver på PlayStation fra 2028. Modreaktionen har været voldsom og har ført til en bredere diskussion om fysiske kontra digitale medier. - Kilde: @UltraHDBlu-ray på X, harrybalzac71 på Reddit, egne kilder

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye mærker melder sig på banen med UHD Blu-ray afspillere

09 Oct 2026 |

LG & Samsung vil forbyde apps der kaprer Smart TV til botnet

09 Oct 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i oktober

09 Oct 2026 |

Nu i 4K/HDR: Magnolia, Kill Bill, Mandalorian & Grogu, Eyes Wide Shut, Mars Attacks!

08 Oct 2026 |

Test: Sony Bravia 9 II (True RGB)

08 Oct 2026 |