Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSkydance råder over Ringenes Herre, Star Trek, Harry Potter, GoT, DC mv. - FlatpanelsDK

Skydance råder over Ringenes Herre, Star Trek, Harry Potter, GoT, DC mv.

08 Oct 2026 | Rasmus Larsen |

Skydance bliver en mastodont, når de får Paramount, Warner, HBO og yderligere studier under samme tag, med franchises som DC Comics, Harry Potter, Ringenes Herre og Game of Thrones.

Opkøbet af Warner Bros Discovery til 111 mia. dollar – 740 mia. kroner – blev underskrevet den 6. oktober.

Det nye selskab skal hedde Skydance og vil kontrollere Warner Bros, Paramount Studios, HBO Max, DC Studios, Paramount+, Nickelodeon, Comedy Central, Cartoon Network, New Line, TNT, CBS, CNN, MTV, Showtime (og delvist SkyShowtime), Pluto TV, Adult Swim, Skydance Animation, Eurosport, Discovery og TCM. Med tiden skal streamingtjenesterne kombineres.

CEO David Ellison siger, at Skydance vil bruge flere penge på indhold end nogen anden virksomhed i verden: "Mere end Disney, mere end Netflix," lød det.

Men hvad er det egentlig for noget indhold, der kommer til at høre under denne paraply? Flatpanels har forsøgt at skabe overblik.

The Hunt for Gollum
Ringenes Herre vender tilbage i december 2027 med The Hunt for Gollum. Her ses Elijah Wood i hovedrollen som Bilbo Baggins. Foto: Warner Bros

Kæmpe indholdsfranchises

To af de største franchises, der hører under Warner Bros, er The Lord of The Rings (Ringenes Herre) og Harry Potter. Førstnævnte får flere nye film i de kommende år, mens sidstnævnte genoplives som en stort opslået serie sidst i 2026. Der er naturligvis DC Comics, som aldrig for alvor har formået at matche Marvel, men ikke desto mindre har stort potentiale med Batman, Superman osv. Den største franchise fra HBO er Game of Thrones, der sidenhen har to spinoffs kaldet House of the Dragon og A Knight of the Seven Kingdoms. Flere er på vej, herunder 10,000 Ships. Der er naturligvis også en perlerække af andre HBO-serier. Fusionen samler store filmfranchises som Mission: Impossible, Top Gun, Transformers, MonsterVerse, The Conjuring, A Quiet Place, Mortal Kombat og ej at forglemme Star Trek, der også er en seriefranchise. Gremlins vender snart tilbage. Skydance får i øvrigt distributionsrettighederne til Dune-filmene inkl. den kommende 3'er. Endelig er der masser af børne- og familieindhold som SvampeBob Firkant, Teenage Mutant Ninja Turtles, Sonic, Tom & Jerry, Dora The Explorer og Looney Tunes, foruden South Park til de unge. Skydance har udsendt dette sizzle reel:

Hvor lander indholdet?

Nye film lander med sikkerhed i biograferne først. Som del af flere forlig med konkurrencemyndigheder og amerikanske delstater har Skydance lover at udgive over 30 biograffilm årligt – det havde givetvis været anderledes, hvis Netflix havde snuppet Warner. Aftalen om 30 film gælder de første 2 år, hvorefter Skydance har forpligtet sig til mindst 32 film de næste 3 år. Skydance vil få 30 mio. dollar i bøde for hver film, de glipper, og vil blive tvunget til at sælge Miramax, hvis man ikke lever op til forliget. Mindst 20 film skal være brede biografudgivelser og mindst 20% af alle film skal have et budget på over 50 mio. dollar. Et andet spørgsmål går på udgivelsesvinduer. Vi ved konkret følgende: Nye film får minimum 45 dage eksklusivt i biografmørket og må ikke komme på HBO Max eller Paramount+ (SkyShowtime i Europa) før der er gået 90 dage. Hvad der sker indimellem er ikke defineret. Opbakningen til biografmodellen lægger op til, at film i mellemtiden sættes til salg/leje (VOD) før de ender i abonnementet på streamingtjenester, men vi ved det ikke med sikkerhed endnu. Denne aftale er indgået med amerikanske myndigheder, men vi forventer, at Skydance strømliner sin udgivelsesplan internationalt. Hvad angår serierne, skal vi nok forvente, at nye Warner-serier som Harry Potter og GoT-universet fortsat kommer til streaming på HBO Max, mens Paramount-indhold bliver spredt for alle vinde, delvist på SkyShowtime. I hvert fald indtil streamingtjenesterne kombineres engang i fremtiden.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny Kulturminister vil ruste dansk film til fremtiden

08 Oct 2026 |

SkyShowtime lukker måske når Skydance kombinerer tjenester

07 Oct 2026 |

Nvidia Shield TV Pro stiger 45% i pris, Shield TV udgår

07 Oct 2026 |

SkyShowtime appen er landet på Philips TV med Titan OS

07 Oct 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i oktober

07 Oct 2026 |