Xbox disc-til-digital funktion er nu tilgængelig for alle
30 Sep 2026 | Rasmus Larsen |
Funktionen er sluppet fri, så alle ejere af en nyere Xbox konsol kan indsætte deres spilskiver for også at få en digital kopi af spillet.
Disc-to-digital funktionen har været i beta siden slutningen af august. Nu er den aktiveret på alle Xbox konsoller.
- "Dine diske har netop fået en digital opgradering! Nu kan alle afspillere få glæde af fordelene ved digitalt indhold med de fleste fysiske diske til Xbox Series X og Xbox One," meddeler Microsoft Xbox i dag.
Der kræves ikke softwareopdatering. Microsoft har aktiveret funktionen via deres server. Det virker med både Xbox Series og Xbox One, men ikke spilskiver fra den originale Xbox eller Xbox 360.
De fleste spil virker
En undersøgelse af Xbox-brugere viser, at over 80% af alle Xbox One og Xbox Series spil giver en digital kopi, svarende til over 1500 titler.
Ubisoft er et af de studier, der er sprunget på vognen i betaperioden, og det er muligt, at flere studier tilmelder sig senere. Det kan dog også gå den anden vej: Spilstudier forbeholder sig retten til at trække digitale licenser tilbage.
Funktionen er simpel i brug. Du indsætter bare skiven i din Xbox, der nu automatisk giver dig en digital licens, som du kan downloade fra Xbox-butikken og finde i dit spilbibliotek tilknyttet din brugerkonto.
Hvis du gør krav på et Xbox One/Series spil og senere giver skiven til en anden person, mister du din licens, hvis den nye ejer bruger disc-til-digital. Microsoft har offentliggjort denne danske FAQ.
Du ser denne besked oppe i hjørnet efter du har indsat en Xbox spilskive
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.