Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKina strammer grebet: LCD TV paneler bliver dyrere - FlatpanelsDK

Kina strammer grebet: LCD TV paneler bliver dyrere

24 Sep 2026 | Rasmus Larsen |

LG, Samsung og Sony er blevet varslet om højere priser på LCD TV paneler fra kinesiske skærmfabrikanter forud for Black Friday og julesalget.

- "Bekymringen for, at Kinas dominans over LCD-forsyningskæden ville føre til større kontrol over panelpriserne, er ved at blive en realitet," skrev den koreanske avis The Elec denne uge.

Sydkoreanske LG Display og Samsung Display har begge droppet produktion af LCD TV paneler efter japanske fabrikanter trak sig for flere år siden. Det har efterladt kinesiske BOE, TCL CSOT og HKC ansvarlige for langt størstedelen af den globale produktion af LCD TV paneler.

LCD paneler bruges også i QLED, miniLED, RGB LED og ULED modeller.


LG, Samsung og Sony berørt

Ifølge The Elec har BOE, TCL CSOT og HKC varslet LG, Samsung og Sony om prisstigninger, der træder i kraft i september eller oktober. Niveauet af prisstigninger kendes ikke, men tidspunktet falder sammen med den årlige julehandel, herunder Black Friday, hvor der sælges mange TV-skærme. Læs også: Avis: Samsung vil droppe 'QLED' – skærer produktionen 80% i år Prisjusteringen skyldes ikke stigende efterspørgsel. Kinesiske skærmfabrikanter udnytter ikke deres fulde produktionskapacitet til LCD, hvorfor det i stedet tyder på, at det er en koordineret indsats for at løfte indtjeningen. TV-producenter har i vid udstrækning styret udenom prisstigninger trods situationen med hukommelseschips, dels fordi reklameindtægter opvejer de højere omkostninger, men højere priser på LCD-paneler vil sandsynligvis føre til dyrere TV-skærme ude i butikkerne.

OLED TV som bolværk

Omvendt ser vi faldende omkostninger på OLED paneler, hvilket senest har ført til 83-tommer OLED til overkommelige priser. Der er også i år introduceret et nyt, billigere 'OLED SE' panel i modeller som LG B6, Philips OLED761, Samsung S85H og Sony Bravia 6. Et billigere 2-lags OLED panel er under udvikling. Der er desuden tegn på, at sydkoreanske LG og Samsung – indædte rivaler over mange år – er begyndt at samarbejde om at gøre OLED til bolværk mod Kinas dominans inden for LCD. Det var utænkeligt for fem år siden, men Samsung Electronics er begyndt at købe WOLED paneler fra LG Display til både TV og monitorer. Det forlyder også, at LG Electronics vil købe QD-OLED paneler af Samsung Display måske allerede i årets sidste kvartal, dog kun til monitorer i første omgang. - Kilde: The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Kina strammer grebet: LCD TV paneler bliver dyrere

24 Sep 2026 |

Metas første VR-briller med micro-OLED udfordrer Apple Vision Pro

24 Sep 2026 |

EU vil forbyde børnekonti på YouTube og andre sociale medier

23 Sep 2026 |

Opdateret: Apple tester surround med fire HomePods til Apple TV 4K

23 Sep 2026 |

Hurtigere 720Hz 25" OLED panel annonceret

23 Sep 2026 |

Apples nye koncertsted transmitterer live-koncerter i spatial audio

22 Sep 2026 |