Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke - FlatpanelsDK

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 | Rasmus Larsen |

Den nye generation af OLED-paneler fra Samsung Display når for første gang milepælen på 10.000 nits lysstyrke, men kun i meget små områder af billedet.

M16 OLED blev officielt introduceret denne uge af Samsung Display, som leverer skærmpaneler til en lang række velkendte producenter. Samsung Display hævder, at M16 er 30% mere energieffektiv end M14 OLED – M15 blev sprunget over.

M16 inkorporerer Samsung Displays seneste generation af OLED-materialer og 2. generation af det et design uden polariseringsfilter (Lead 2.0). Fraværet af polarisator øger markant energi- og lyseffektivitet, men kan påvirke sortniveau og kontrast i oplyste omgivelser.


Milepælen på 10.000 nits

Under præsentationen fremviste Samsung Display et 6,9-tommer panel bygget på M16 OLED med 2560x1440 pixels, 1-165Hz variabel opdateringsfrekvens, større farvevolumen og højere 3300Hz PWM-frekvens for at reducere flimmer. Det er verdens første OLED der rammer 10.000 nits højlys (1% vindue) – det højeste niveau for lysstyrke defineret under nuværende HDR-standarder. Det når op i 2800 nits i fuld skærm. M-seriens stak af materialer bruges til smartphone-paneler, mens Samsung Displays OLED-paneler til tablets og notebooks typisk benytter et andet paneldesign, om end stadig kan drage fordel af fremskridtene i M16. Til monitorer og TV-skærme producerer Samsung Display en anden paneltype kendt som QD-OLED. Ikke desto mindre vidner det om, at OLED fortsat udvikles i hastigt tempo og nu for første gang når milepælen på 10000 nits, selvom det er begrænset til 1% af skærmarealet. Milepælen på 5000 nits blev nået i starten af 2025.
10000 nits OLED
Foto: Ice Universe, X

Bruges i Vivo iQOO og iPhone Duo

Ved præsentationen bekræftede Samsung Display, at 6,9-tommer panelet vil være at finde i Vivos nye iQOO 16 gaming-smartphone. Tidligere på året skrev den koreanske avis The Elec, at iPhone 18 Pro-modellerne vil benytte M16 OLED. Samsung Display gar historisk har udviklet M-serier med lige numre til Apple og M-serier med ulige numre til andre kunder. M15 blev dog sprunget over, hvorfor fremskridtene herfra i stedet er blevet indarbejdet i M16. iPhone 18 Pro har imidlertid samme skærmspecifikation som sidste års iPhone 17 Pro, hvilket skaber tvivl om The Elec's kilder. Apple angiver en maksimal lysstyrke på 3000 nits i fuld skærm for iPhone 18 Pro og 18 Pro Max, men oplyser ikke højlyset i mindre områder af skærmen. De kommende iPhone Duo samt Samsung Galaxy S27 Pro og Ultra menes at benytte M16. - Kilde: Samsung Display, ETNews, X

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |

LG lancerer sine første 'micro RGB' og 'mini RGB' LCD TV

15 Sep 2026 |